Version 2501.
Senest opdateret den 04-03-2025.
Vilkår for brug af Check ind med DSB's app
I de Fælles Landsdækkende Rejseregler kan du læse mere om bl.a. hjælp ved driftsforstyrrelser, gennemgående billetter, bagageregler og rejsetidsgaranti samt hvordan du klager.
I vores betingelser for brug af DSB's app, kan du læse om appen generelt og om øvrige produkter.
I vores privatlivspolitik for DSB's app, kan du læse om, hvordan vi behandler dine personoplysninger
1. Krav til brug af Check ind med DSB's app
For at benytte Check ind med DSB App skal du være fyldt 18 år, eller være mellem 12 og 17 år og have accept fra dine forældre eller værge. Læs mere om Check ind til børn i afsnittet herunder. Du skal desuden være oprettet og logget ind med en DSB profil, og du skal give DSB App:
- lov til at sende notifikationer. Disse bliver brugt til at minde dig om at checke ud, hvis vores systemer registrerer, at du har glemt at checke ud.
- adgang til din lokation under hele rejsen.
- adgang til dine aktivitetsdata (motion & fitness) under hele rejsen.
- adgang til at benytte Bluetooth, hvis du vil checke ind i Metro på en Android-telefon.
Vi bruger lokations- og aktivitetsdata til at beregne prisen på din rejse og minde dig om at checke ud. Læs mere i betingelser for brug af DSB's app.
Derudover skal du registrere en betalingsmetode inden du kan checke ind.
Check ind til børn mellem 12 og 17 år
Med en DSB Familie kan du som voksen over 18 år give tilladelse til, at dine børn mellem 12 og 17 år, kan anvende Check ind i DSB App. For at dit barn kan anvende Check ind, skal du som forældre eller værge acceptere, at dit barn må bruge løsningen herunder at barnet må give de nødvendige tilladelser til DSB på sin egen mobiltelefon, så rejsens pris kan beregnes. Du giver også adgang til, at dit barn må tilføje en betalingsmetode på sin profil. Som værge hæfter du for dit barns brug af Check ind, hvis der ikke er dækning for betalingen ved rejsens afslutning. Dit barn under 18 år hæfter kun personligt, hvis værgemålslovgivningen giver grundlag herfor.
1.1 Check ind til børn mellem 12 og 17 år
Med en DSB Familie kan du som voksen over 18 år give tilladelse til, at dine børn mellem 12 og 17 år, kan anvende Check ind i DSB App.
For at dit barn kan anvende Check ind, skal du som forældre eller værge acceptere, at dit barn må bruge løsningen herunder at barnet må give de nødvendige tilladelser til DSB på sin egen mobiltelefon, så rejsens pris kan beregnes. Du giver også adgang til, at dit barn må tilføje en betalingsmetode på sin profil.
Som værge hæfter du for dit barns brug af Check ind, hvis der ikke er dækning for betalingen ved rejsens afslutning. Dit barn under 18 år hæfter kun personligt, hvis værgemålslovgivningen giver grundlag herfor.
1.2 Indstilling af hjælp til Check ud
Du skal vælge, hvad der skal ske, hvis du glemmer at checke ud. Du kan altid ændre dit valg i indstillinger.
- Automatisk Check ud
Vi sender dig en notifikation, hvis det ser ud til at du har glemt at checke ud.
Hvis du vil rejse videre, skal du afbryde automatisk check ud. Vi checker dig ud ca. 15 min, efter det ser ud til at du er stået af. - Påmindelse om Check ud
Vi sender dig en notifikation, hvis det ser ud til at du har glemt at checke ud. Du skal selv huske at checke ud.
1.3 Registrering af betalingsmetode
Inden du kan checke ind første gang, skal du registrere en gyldig betalingsmetode. Du kan vælge at registrere et betalingskort eller Apple Pay som betalingsmetode.
Læs mere om, hvilke betalingskort vi accepterer i betingelser for brug af DSB's app.
Hvis din profil er knyttet til en erhvervsaftale med DSB, kan du også betale for dit check ind via faktura.
Bemærk: Du kan ikke betale for et check ind med Mobilepay.
2. Gyldighed og brug
Check ind er gyldig til rejse med bus, tog, metro og letbane i hele Danmark, med undtagelse af rejser på Bornholm.
Det er muligt at tilkøbe DSB 1’ tillæg, når du benytter check ind, men dette kan udelukkende købes i DSB’s fysiske salgssteder eller i 7-eleven på stationen.
2. 1 Når du checker ind
Check ind er en personlig billet og vi benytter dit navn og din fødselsdato fra din DSB profil når du checker ind.
Din fødselsdato afgør, hvilken kundetype du skal rejse på.
- Personer mellem 12-15 rejser på kundetype barn
- Personer mellem 16-25 år rejser på kundetypen ung
- Personer mellem 26-66 år rejser på kundetype voksen
- Personer der er fyldt 67 år, rejser på kundetypen pensionist.
Rejser du på kundetype barn, ung eller pensionist, kan du blive bedt om at vise dokumentation for din alder, når du rejser.
Du skal vælge hvilket transportmiddel du vil rejse med, for at checke ind.
Du skal checke ind, inden du stiger ombord på transportmidlet, for at have en gyldig billet, derudover skal du foretage et skifte check, hvis du skifter transportmiddel.
Hvis du først checker ind, når du er steget ombord på transportmidlet, er billetten ikke gyldig.
Dit check ind er gyldigt, når du i DSB's appen har modtaget et gyldigt check ind med tilhørende QR-kode. DSB's app skal som minimum være aktiv i baggrunden under hele din rejse. Hvis du lukker DSB's app helt, sætter telefonen i flytilstand eller lign. risikerer du at blive ud pga. manglende data.
2.1.1 Tag flere med, når du checker ind
Du har mulighed for at tage flere personer med, når du checker ind med DSB's app. Du skal blot registrere hvilke typer af medrejsende, du ønsker at tage med inden du checker ind. Du skal registrere alle medrejsende, inkl. børn under 12.
Du kan medtage op til 28 ekstra rejsende. Vælger du at checke personer ind med kundetype barn, ung eller pensionist, kan de blive bedt om at vise dokumentation for deres kundetype under rejsen.
2.1.2 Fortryd check ind
Det koster ikke noget, hvis du checker ud samme sted som du checkede ind og senest 20 minutter efter. Går der længere tid eller hvis du har registreret et skift, betaler du prisen for en to zoners rejse.
2.2 Når du checker ud
Du skal først checke ud, når du er er steget af. Du kan få hjælp til at huske at checke ud, hvis du indstiller Automatisk Check ud i DSB's app. Læs mere i punkt 1.2
Hvis du glemmer at checke ud, bliver dit check ind automatisk ugyldigt efter 12 timer.
2.3 Fortsat rejse
Hvis du har afsluttet din rejse, men checker ind igen i samme zone indenfor 30 min, kobler vi de to rejser sammen til en samlet rejse.
2.4 Sådan finder vi ud af, hvilken vej du er rejst
Vi benytter dit valg af transportmiddel, lokations- og aktivitetsdata samt eventuelt Bluetoothdata fra din telefon til at bestemme, hvor du har rejst fra og til.
I det tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse mellem dit valg af transportmiddel og data fra din telefon, benytter vi data fra din telefon til at bestemme hvor og hvordan du har rejst med offentlig transport.
Du kan læse mere om brug af lokation- og aktivitetsdata i privatlivspolitikken for DSB's app
2.5 Sådan udregner vi din pris
Prisen bliver udregnet, når du har checket ud. Prisen udregnes som udgangspunkt på samme måde som rejser på et rejsekort personligt, dog med følgende undtagelser/begrænsninger:
- Der gives ikke rabat til dig, der:
- er fyldt 26 år, men fortsat er studerende
- er førtids- tidlig- eller seniorpensionist
- kan rejse med handicap/ledsager rabat
Du kan se oversigten over priserne på Check ind med DSB's app i PDF'en Prisblade Check ind og læse mere i PDF'en Check ind - Detaljeret prisforklaring.
2.6 Hvis du glemmer at checke ud
Vi hjælper dig til at huske at checke ud, hvis aktivitetsdata fra telefonen indikerer, at du ikke længere rejser med offentlig transport.
Får du ikke checket ud indenfor den maksimale rejsetid, gør vi det for dig. Det kan betyde at du kommer til at betale for den tid du har været checket ind, fremfor den eller de rejser du har foretaget i perioden. Læs mere om sammenhæng mellem priser og zoner i Prisblad Check ind
Hvis du gentagne gange glemmer at checke ud, kan du risikere at DSB blokerer for din adgang til at benytte Check ind.
3. Betaling
Når du checker ud, trækker vi pengene fra dit valgte betalingskort.
Du kan ikke foretage et nyt check ind, før din seneste rejse er betalt.
3.1 Optjening af point
Du kan også optjene point, når du benytter Check ind med DSB's app. Læs mere om tilmelding og optjening af point.
4. Kontrol
Rejser du på check ind skal din telefon være online under hele rejsen.
Rejser du på kundetype ung eller pensionist, kan du blive bedt om at vise dokumentation for din alder, når du rejser.
Det er dit ansvar at sikre, at billettens gyldighed kan verificeres af kontrolpersonalet ved visuel kontrol og skanning af stregkoden. Det vil sige, at skærmen på din telefon skal være intakt.
Det er ikke muligt at flytte en check ind billet til en anden profil eller telefon.
Læs mere om kontrol i betingelserne for brug af DSB's app.
5. Kvittering
Du modtager automatisk en kvittering for dit køb på e-mail. Du kan genfinde oplysninger om dine tidligere rejser på Check ind direkte i appen. Vi har oplysninger om rejser foretaget siden d. 1. marts 2024. Vi gemmer oplysninger om dine rejser i appen i løbende år + 5 år.
6. Personoplysninger
Hvordan dine personoplysninger bruges og lagres kan du læse om i privatlivspolitikken for DSB's app
7. Misbrug
Check ind med DSB's app må ikke misbruges. Det kan bl.a. betragtes som misbrug, hvis man gentagne gange
- checker ind efter rejsen er påbegyndt
- checker ind og herefter fortryder sit check in
- checker ud, før rejsen er afsluttet
- afbryder dataforbindelse til DSB app undervejs på en rejse (F.eks. ved at sætte telefonen på flytilstand, lukke appen ned eller lign.)
Ved misbrug af Check ind med DSB App forbeholder DSB sig retten til at blokere en bruger fra at benytte Check ind med DSB App i en periode. I det tilfælde vil man fortsat kunne købe billetter og pendlerkort i DSB App.
8. Forbehold
Der tages forbehold for fejl i teksten.
DSB har til enhver tid ret til at ændre disse betingelser. Du vil blive informeret om ændringer, der er til ugunst for dig.