Vilkår for brug af DSB Familie

Version 1, gyldig fra 8/11 2024

Formål
Med en DSB Plus profil kan du oprette en DSB Familie, som gør det muligt at knytte relation mellem flere DSB Plus profiler. Du kan f.eks. give tilladelse til, at mindreårige i DSB Familien kan anvende DSB’s produkter og services.

Oprettelse og ophør af DSB Familie
For at oprette og administrere en DSB Familie skal du være over 18 år. Som voksen, der opretter en DSB Familie, fungerer du som administrator. Alle der er en del af DSB Familien, skal have en DSB Plus profil.

Hvis du tilknytter børn mellem 12 og 17 år til din DSB Familie, skal du være juridisk forældremyndighedsindehaver eller værge for barnet. Ved ophør af relationen mellem administrator og børn fjernes eventuelle samtykker givet for børn under 18 år.

Når et barn i en DSB Familie fylder 18 år, betragtes barnet som voksen, og status ændres. I denne forbindelse fjernes også eventuelle afgivne samtykker, og den 18-årige skal selv give tilladelse på sin egen profil.

Som administrator har du mulighed for at fjerne medlemmer fra DSB Familien, og et medlem kan også vælge selv at forlade DSB Familien.

Hvis du ønsker at lukke din DSB Plus profil, skal alle medlemmer af DSB Familien fjernes, før DSB Plus profilen kan lukkes.

Muligheder med DSB Familie
Som administrator kan du give dit barn tilladelse til at rejse med Check ind i DSB's app.

Datahåndtering- og personoplysninger
Som administrator kan du redigere DSB Familiens navn. Du kan desuden afgive og redigere tilladelser til at mindreårige kan anvende DSB’s produkter og services. Du kan derudover udelukkende se stamdata, det vil sige navn og alder på de øvrige medlemmer, der er tilknyttet til DSB Familien

Oplysninger om tilknytning til en DSB Familie slettes senest 3 år efter af et medlem har forladt en DSB Familie.

Oplysninger om tilknytning til en DSB Familie behandles med hjemmel i Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b, da de er nødvendige for at kunne opfylde vores aftale om DSB Familie med dig.

Du kan i betingelserne for DSB Plus læse, hvilke oplysninger der i øvrigt kan behandles om dig som medlem af DSB Plus, samt hvor længe oplysningerne gemmes, alt efter hvilke services du har tilmeldt dig som DSB Plus medlem.

Du kan læse mere om DSB’s behandling af dine personoplysninger samt dine øvrige rettigheder i DSB’s privatlivspolitik.

Misbrug
Hvis vi observerer, at du misbruger DSB Familie eller ikke overholder disse vilkår, herunder at du ikke er juridisk forældremyndighedsindehaver eller værge for et barn, som du tilknytter din DSB Familie, forbeholder vi os retten til at slette din og øvrige DSB Plus profiler der er tilknyttet DSB Familien.

Ændring af betingelser
DSB har til enhver tid ret til at revidere disse vilkår. DSB forbeholder sig retten til efter eget skøn og uden varsel at fjerne informationer på DSB Familie, samt at nedlægge DSB Familie.