Køb DSB Børneguidebillet
Børneguideplads og -billetter kan købes i DSB Salg & Service eller på 70 13 14 15
Ved reservation på 70 13 14 15 kan du vælge mellem
- At hente og betale billetten på en automat på station eller
- At hente og betale billetten i DSB 7- Eleven på station eller
- At få den sendt med posten (ved bestilling senest 10 hverdage før afrejse).
Når du henter Pladsbilletten, skal du samtidig købe en Børneguidebillet.
Vær opmærksom på, at der lukkes for reservation af Børneguideplads kl. 09.00 på rejsedagen.
Du kan også få sendt din bestilling hjem, men fremover bliver det mod gebyr:
Ved girobetaling tillægges derudover et kreditgebyr på 50 kr.
Reservation og afhentningsfrist
Der er rift om pladserne i DSB Børneguide. Vi anbefaler, at du reserverer plads til dit barn i god tid. Det kan gøres fra 2 måneder før udrejsedagen. Du kan reservere plads til hjemturen, samtidig med at du reserverer til udturen.
Det er vigtigt, at du er opmærksom på at Børneguideplads- og billetten skal hentes senest 4 dage efter, at den er bestilt. Bestiller du fx en tirsdag, skal du senest hente din Pladsbillet den følgende lørdag - ellers annulleres bestillingen. Bestiller du mindre end 4 dage før, du skal rejse, skal Pladsbilletten afhentes dagen efter, du har bestilt. På den måde sikrer vi, at ordningen udnyttes optimalt, og at flest mulige får plads i DSB Børneguide.
Der kan ikke købes billetter til Børneguide-rejser lokalt på Sjælland.
Billetter til strækningen mellem København H og Odense i InterCityLyn kan tidligst reserveres og købes en uge før afrejse.
Udfyld følgebrev
Når du henter Børneguidebilletten, får du en blanket, som skal udfyldes og afleveres til Børneguiderne, inden barnet stiger på toget. På blanketten bekræfter du med din underskrift bl.a., at barnet opfylder betingelserne for at benytte DSB Børneguide, og at der er truffet aftale med en modtager om afhentning.
Du kan også udfylde blanketten online og medbringe den ved afgangen. Vær opmærksom på, at du ikke kan gemme blanketten i udfyldt tilstand.
Hent følgebrevsblanketten