Milano

Med toget til Milano

Tag toget til Milano
  • Ankom midt i en moderne metropol

  • Rejsetid på over 21 timer fra København H eller Aarhus

  • Lad toget tage dig igennem enestående natur

Vælg blandt mange daglige afgange

Du kan sammensætte din tur til Milano, så den passer perfekt til din rejseplan. Der er nemlig mange afgange til den skønne norditalienske by. Hvis du vil have en rejse med få skift, anbefaler vi, at du tager en af afgangene om middagen.

Ring til DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 for at høre nærmere

Rejsetid på over 21 timer fra København H eller Aarhus

Turen fra Danmark til Italien er en hel oplevelse i sig selv. Den går nemlig igennem spændende byer samt enestående bjergkæder. Du kan læne dig tilbage i sædet, mens toget klarer det hårde arbejde. Du har nemlig første parket til turen via de store vinduer i toget samt masser af benplads.

Ankom i centrum af den verdenskendte by

Milano er Norditaliens perle. Lombardiets hovedstad er et unikum, når det kommer til sport, historie, arkitektur og kultur. Byen bugner af oplevelser, som du ikke får i nogen anden storby. Du kan nå det meste i byen på gåben, og skal du et længere stykke, har byen en rigtig god metro. 

Smag på den unikke milanesiske madtradition

Du bør helt bestemt ikke snyde dig selv for byens lækre mad. Milanesisk mad er mættende, og har et stort fokus på smag. Du vil få lækker mad i de små lokale madboder samt på byens utallige restauranter og caféer. Den verdenskendte cocktail, Negroni, stammer fra Bar Bassi i byen – som i sig selv er et besøg værd.

En by du aldrig bliver færdig med at opleve

Der er så mange unikke og spændende ting i Milano, at du ikke kan opleve det hele på ét besøg. Du kan bl.a. gå i fodsporene på Leonardo da Vincis 20-årige liv i byen eller besøge Navigli – et kunstnerisk mekka. Du får også en oplevelse for livet i det imponerende Teatro alla Scala. 

Spørgsmål og svar

  • Billetter til udlandet er inddelt i 3 billettyper:

    • Non Flex: Billetten kan ikke tilbagebetales
    • Mid Flex: Billetten kan normalt ikke tilbagebetales, da det oftest er et DSB Orange Europa produkt
    • High Flex: Billetten kan tilbagebetales senest dagen før, da det oftest er et fuld pris produkt. Bemærk: Print Selv billetter, der indeholder rejser med Øresundstog, Slovakiet og Ungarn kan ikke refunderes.

    Klik her for at finde din Print Selv-billet og søge om tilbagebetaling. Alt du skal bruge er dit bookingnummer (DNR) og din e-mailadresse.

  • Der er i øjeblikket ikke muligt at tage cykel med på de internationale tog mellem København og Hamborg.


    Du kan i stedet benytte et af vores tog på strækningen Fredericia-Flensborg og tage regionaltoget videre til Hamborg. Det er kun muligt at tage cyklen med til Flensborg, hvis man har en reservering.


    Vi anbefaler, du tager kontakt til DSB Kundecenter Udland på tlf 70 13 14 18, hvis du ønsker at rejse med din cykel til udlandet.

  • Du må som udgangspunkt tage en hund med på rejsen. Der kan i de enkelte lande være varierende regler for hunde afhængigt af togtypen.

    For rejse med hund til Tyskland gælder det: Hvis det er en lille hund, du kan have I en taske på skødet, kan den køre med på din billet. Er det en større hund, skal den sidde på gulvet, og du skal huske at købe en billet til den hos DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller henvend dig i DSB Salg & Service Udland på stationerne.

    Det er ikke tilladt at medbringe dyr på 1. klasse, undtagen servicehunde og førerhunde.

    I udlandet skal din hund bære mundkurv på rejsen. Undtaget herfor er servicehunde og førerhunde.

    Henvend dig til DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18, hvis du er i tvivl om du må tage din hund med på rejsen.

    Førerhunde og servicehunde

    Du kan tage din førerhund/servicehund gratis med i alle tog, det gælder dog ikke Stillezone på Standard/DSB 1´og Børneguide. Hvis du vil reservere plads i InterCity og InterCityLyn, kan du købe en Pladsbillet til både dig og din førerhund. I vil få pladser over for eller lige ved siden af hinanden. Førerhunde eller servicehund skal ikke tjekkes ind, når du rejser på rejsekort.

  • Vi sælger internationale togbilletter til destinationer i følgende lande via DSB Netbutik Udland:

    * Du kan købe Print Selv-billetter til rejser til/fra Schweiz. For rejser i Schweiz kan du købe til postforsendelse.
    **Print Selv til Sverige kræver, at man rejser til/fra en station udenfor Hovedstadsområdet.

  • Du kan købe Interrail Pass (ung, voksen eller senior) til de fleste lande i Europa. Her hjælper vi med pladsbillet til den sammenhængende rejse til/fra Danmark. For øvrige pladsreservation til rejsen henvises der til at købe pladsbilletter i de lande, hvor rejsen foretages. Bestil hos DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller i DSB Salg & Service Udland på stationerne.