Tag med toget til Wismar

Tog til Wismar - billige billetter med Orange Europa

Wismar

Wismar er en havneby og middelalderby, der ligger ud til Østersøen i Mecklenburg-Vorpommern. Det er en mindre by med omkring kun 50.000 indbyggere. Byen er desuden placeret i det tidligere DDR og har endda engang været under svensk herredømme. Wismars bykerne har siden 2002 været anerkendt som en del af UNESCOS Verdensarv – blandt andet grundet det historiske centrum i byen, der løbende er blevet restaureret. På trods af byens mindre størrelse, så er der masser at give sig til i Wismar. Her er ikke langt til hverken Rostock eller Schwerin, og det er derfor oplagt at slå vejen forbi disse byer også. Wismar er en sand perle i det nordtyske, og ikke mindst den skønne havnepromenade er med til at skabe en helt særlig stemning i byen. Wismar er en by, der er stolt af sin fortid, og det ses ved, at byen har bevaret mange af de gamle bygninger uden at renovere alt til et rent glansbillede.

Rejs med tog til Wismar

Knap tre timer far den danske grænse finder du Wismar placeret i en lille lomme ud til Østersøen. Det er utrolig nemt at komme til Wismar, hvis du rejser med DSB. Naturligvis kan du vælge at sætte børnene på bagsædet af bilen og selv køre afsted, men vi synes du skal vælge den nemme løsning og rejse med tog til Wismar. Ikke nok med Wismar, så kan du med DSB opleve store dele og Tyskland – ja endda store dele af Europa. Vi kan nemlig tilbyde togbilletter til både Frankrig, Italien, Østrig, Tjekkiet og flere andre europæiske lande. Har du derfor lyst til at kombinere din Wismar-tur med andre spændende destinationer, så er der masser af muligheder.

Der findes rigtig mange fordele ved at rejse med tog, fremfor selv at køre. En ting er, at det er bedre for miljøet, og samtidig er det også meget hyggeligere, hvis du har hele familien med. I toget kan I nemlig bruge tid på nogle gode snakke, et spil kort eller to, en god bog, og endda også en lille lur, når trætheden melder sig. Så behøver du ikke koncentrere dig om trafik og kødannelser på vejene, for vi tager os af det hele. I toget får I ligeledes set masser af natur og dele af landet, som I helt sikkert ville gå glip af, hvis I kørte afsted på motorvejene. Hvis du tror, det er en dyr affære at tage hele familien med på en togrejse, så tager du fejl. Sådan behøver det nemlig langtfra forholde sig, for hos DSB kan du også finde billige Orangebilletter til udland.

Bo og spis godt i Wismar

Overvejer du en miniferie eller en forlænget weekend i Wismar, så er der rigtig meget at se frem til. Flere af hotellerne i byen har unikke udsigter og er indrettet i en stil, der tager dig mange år tilbage i tiden. Du kan fx vælge at bo i den gamle bydel eller omkring markedspladsen. På nogle af hotellerne finder du et lækkert wellnessområde, men det er naturligvis også muligt at booke et ophold på et simpelt hotel, hvis du blot ønsker et sted at sove uden alt muligt luksus oveni. I Wismar kan du bo både dyrt og billigt alt efter, hvad dit budget tillader.

Ligeledes er det muligt at spise og drikke rigtig godt i Wismar. I tidernes morgen var der hele 180 bryggerier i byen, hvilket var til stor begejstring for ikke mindst øl-entusiaster. I dag findes der desværre kun ét, dog kan du her få smagfuld, hjemmebrygget øl samt lækre fiskespecialiteter. Wismar tilbyder et hav af muligheder for at smage på tyske specialiteter. På restaurant Alter Schwede på markedspladsen kan du sidde omkranset af murstensvægge og gotiske buer, alt imens du nyder en god middag bestående af ”gutbürgerliche küche”, der er en form for fin husmandskost.

Ligeledes er det muligt at spise og drikke rigtig godt i Wismar. I tidernes morgen var der hele 180 bryggerier i byen, hvilket var til stor begejstring for ikke mindst øl-entusiaster. I dag findes der desværre kun ét, dog kan du her få smagfuld, hjemmebrygget øl samt lækre fiskespecialiteter. Wismar tilbyder et hav af muligheder for at smage på tyske specialiteter. På restaurant Alter Schwede på markedspladsen kan du sidde omkranset af murstensvægge og gotiske buer, alt imens du nyder en god middag bestående af ”gutbürgerliche küche”, der er en form for fin husmandskost.

Seværdigheder i Wismar

Wismar er en dejlig by, hvorfra du kan hive massevis af oplevelser med hjem. Du kan besøge diverse museer, kirker og vartegn, og du kan slappe af i parker eller gå på shopping. Her er mulighederne mange, og du kan blive meget klogere på byen, hvis du læser med her.

Er du til kunst, kultur og historie, så er du nødt til at kigge forbi Welt-Erbe-Haus. Det er oprindeligt et træhus, der er blevet renoveret af UNESCO og som i dag huser et museum. Her kan du få hele Wismars historie tilbage fra år 1200 til i dag. På phanTECHNIKUM kan komme tæt på teknikkens verden og historie. Her bliver teknisk viden formidlet igennem udstillinger fra fortiden. Her er både permanente udstillinger og særudstillinger, hvor du fx kan få kendskab til, hvordan vand, luft og ild som elementer hver især har sin magt. Det er et museum, som især børn vil finde utrolig interessant.

Af smukke bygningsværker kan nævnes Nikolaikirken, St. George-kirken og Hospitalskirken. Derudover er også Wassertor og byens gamle brønd med springvand noget, du bør stoppe op og se nærmere på.

Wismar byder naturligvis også på natur og grønne områder. Ikke mindst er en tur i Wismar Dyrepark en oplevelse for både voksne og børn. Her er der rig mulighed for at komme helt tæt på alverdens dyr, og det er derfor ikke svært at få en eftermiddag til at gå i parken.

Sidst, men ikke mindst skal nævnes den årlige Svenskerfest og Svenskerløbet, der afholdes for at mindes tiden, hvor byen var svensk. Det resulterer i forskellige optog, spændende underholdning på markedspladsen samt op mod 100.000 besøgende til sommerens største folkefest.

Bestil dine billetter

Spørgsmål og svar

  • Billetter til udlandet er inddelt i 3 billettyper:

    • Non Flex: Billetten kan ikke tilbagebetales
    • Mid Flex: Billetten kan normalt ikke tilbagebetales, da det oftest er et DSB Orange Europa produkt
    • High Flex: Billetten kan tilbagebetales senest dagen før, da det oftest er et fuld pris produkt. Bemærk: Print Selv billetter, der indeholder rejser med Øresundstog, Slovakiet og Ungarn kan ikke refunderes.

    Klik her for at finde din Print Selv-billet og søge om tilbagebetaling. Alt du skal bruge er dit bookingnummer (DNR) og din e-mailadresse.

  • Der er i øjeblikket ikke muligt at tage cykel med på de internationale tog mellem København og Hamborg.


    Du kan i stedet benytte et af vores tog på strækningen Fredericia-Flensborg og tage regionaltoget videre til Hamborg. Det er kun muligt at tage cyklen med til Flensborg, hvis man har en reservering.


    Vi anbefaler, du tager kontakt til DSB Kundecenter Udland på tlf 70 13 14 18, hvis du ønsker at rejse med din cykel til udlandet.

  • Du må som udgangspunkt tage en hund med på rejsen. Der kan i de enkelte lande være varierende regler for hunde afhængigt af togtypen.

    For rejse med hund til Tyskland gælder det: Hvis det er en lille hund, du kan have I en taske på skødet, kan den køre med på din billet. Er det en større hund, skal den sidde på gulvet, og du skal huske at købe en billet til den hos DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller henvend dig i DSB Salg & Service Udland på stationerne.

    Det er ikke tilladt at medbringe dyr på 1. klasse, undtagen servicehunde og førerhunde.

    I udlandet skal din hund bære mundkurv på rejsen. Undtaget herfor er servicehunde og førerhunde.

    Henvend dig til DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18, hvis du er i tvivl om du må tage din hund med på rejsen.

    Førerhunde og servicehunde

    Du kan tage din førerhund/servicehund gratis med i alle tog, det gælder dog ikke Stillezone på Standard/DSB 1´og Børneguide. Hvis du vil reservere plads i InterCity og InterCityLyn, kan du købe en Pladsbillet til både dig og din førerhund. I vil få pladser over for eller lige ved siden af hinanden. Førerhunde eller servicehund skal ikke tjekkes ind, når du rejser på rejsekort.

  • Vi sælger internationale togbilletter til destinationer i følgende lande via DSB Netbutik Udland:

    * Du kan købe Print Selv-billetter til rejser til/fra Schweiz. For rejser i Schweiz kan du købe til postforsendelse.
    **Print Selv til Sverige kræver, at man rejser til/fra en station udenfor Hovedstadsområdet.

  • Ja, DSB tilbyder service på dansk strækning når du rejser til/fra Hamborg på 1. klasse. Der er almindeligvis også mere ro på 1. klasse.

    I Danmark til/fra Padborg får du en færdigpakket pose med 30 cl kildevand, et stykke knækbrød, en chokolade/snack samt en vådserviet.

    DSB Kaffe Ekspressen tilbyder desuden fri kaffe eller te mod fremvisning af din DSB 1’ billet.

    Hvis du har købt en billet til 1. klasse direkte hos DSB, kan du på rejsedagen hente kaffe, te og vand i DSB 7-Eleven og få adgang til DSB 1’ Lounges på København H, Odense og Aarhus H.

    Derudover har du adgang til DB 1. klasse Lounges i Tyskland (gælder ikke for DSB Orange Europa billetter og Interrail pas).

  • Du kan købe Interrail Pass (ung, voksen eller senior) til de fleste lande i Europa. Her hjælper vi med pladsbillet til den sammenhængende rejse til/fra Danmark. For øvrige pladsreservation til rejsen henvises der til at købe pladsbilletter i de lande, hvor rejsen foretages. Bestil hos DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller i DSB Salg & Service Udland på stationerne.

  • Vi anbefaler, at du altid bestiller en pladsreservation til din rejse, så du er sikker på altid at have en siddeplads.

    Derudover er der periode med krav om pladsbillet. Det gælder blandt andet i perioden fra den 1. juni til og med 1. september, når du rejser med et direkte tog til Tyskland.