Check ind er en ny funktion i DSB's app, som fungerer som en fleksibel, digital billet til dig, der skal rejse her og nu.
Så snart du har checket ind i appen, kan du rejse så langt, det skal være, uden at tage stilling til zoner eller hvor, rejsen slutter.
Du checker ud med et swipe i appen og betaler for den enkelte tur, som ofte har samme pris som et personligt rejsekort (se mere under afsnittet Pris for rejsen).