Bæredygtighed | 2. juni 2025
Synlige klimatiltag og trygge kunder giver DSB bæredygtig 1. plads
Bæredygtighed | 2. juni 2025
Synlige klimatiltag og trygge kunder giver DSB bæredygtig 1. plads
Et dedikeret fokus på klima, miljø og tryghed sender DSB til top i Europas største, uafhængige brandundersøgelse indenfor bæredygtighed. Det gode resultat kommer efter konkrete og synlige tiltag med fokus på bæredygtighed i mere end én forstand.
De seneste år har DSB haft stort fokus på bæredygtighed og tryghed, hvilket virksomheden nu for alvor kan mærke anerkendelsen af.
DSB er nemlig ikke bare Danmarks største togoperatør – det er også den transportaktør, som danskerne vurderer som den mest bæredygtige i 2025.
Det viser årets Sustainable Brand Index, der er Europas største uafhængige brandundersøgelse.
Her rykker DSB hele otte procentpoint op fra sidste år og indtager nu 1.-pladsen i kategorien “passagertransport”, samt en samlet 14.-plads ud af 260 danske virksomheder og brands.
Undersøgelsen fra SBI, der er udført med 10.000 danske respondenter, arbejder med en bred definition af bæredygtighed, hvilket betyder, at virksomheder og brands udover områder som klima og miljø også vurderes på deres sociale ansvar og tryghedsskabende initiativer.
Og særligt det sidste har været afgørende for DSB’s flotte placering på listen.
” Vi har satset på synlige tryghedsforbedringer, hvilket omfatter tryghedsvagter i udvalgte S-tog, øget digital kameraovervågning på stationerne og en tryghedstelefon på udvalgte stationer,”
Lars Gøtke, underdirektør i DSB Ejendomme
Går frem på tryghed
På parameteren “Safe journey for passengers” er DSB nemlig gået 14 procentpoint frem, hvilket ifølge Lars Gøtke, underdirektør i DSB Ejendomme, skyldes fremgangen en målrettet tryghedsindsats i samarbejde med regeringen.
”Vi har satset på synlige tryghedsforbedringer, hvilket omfatter tryghedsvagter i udvalgte S-tog, øget digital kameraovervågning på stationerne og en tryghedstelefon på udvalgte stationer,” siger han.
Og den indsats har båret frugt.
”Vores indsatser er synlige, og vi har kommunikeret aktivt om dem. Det har gjort en stor forskel i kundernes opfattelse af os – og det afspejler sig nu direkte i SBI-målingen. Det er vi naturligvis meget tilfredse med,” siger Lars Gøtke.
” Vores tog skal være rene og indbydende at rejse med, og det er de ikke, når sider og vinduer er malet til.”
Jesper Rosholt Bremholm, underdirektør i DSB Togdrift
Fokus på indbydende tog
Et andet indsatsområde, som DSB har prioriterer højt, er afrensning af graffiti. Særlige kameraer på togstrækningerne registrerer med det samme hærværket, og sender besked om, at toget skal afrenses.
På den måde fjernes graffiti hurtigt, og det gør en stor forskel for oplevelsen af at rejse med DSB, fortæller Jesper Rosholt Bremholm, der er underdirektør i DSB Togdrift.
”Vores tog skal være rene og indbydende at rejse med, og det er de ikke, når sider og vinduer er malet til. Så det er en indsats, vi gør meget ud af, og som kunderne sætter pris på,” siger han.
Synlige tiltag er afgørende
Miljø og klima fylder naturligvis også meget i en undersøgelse omkring bæredygtighed. Og på de store linjer har DSB frem mod 2030 blandt andet som mål at reducere klimapåvirkningen fra egen drift med 98 procent samt at halvere deres energiforbrug.
Men bæredygtighedschef hos DSB, Aske Mastrup Wieth-Knudsen mener, at det er de konkrete tiltag, som DSB allerede har indført, der gør den største forskel i danskernes opfattelse af virksomheden. Særligt set i lyset af, at flere af DSB’s ”konkurrenter” i brandundersøgelsen er gået tilbage i år.
”Der er tilsyneladende en voksende skepsis blandt forbrugerne, når det kommer til virksomheders branding på bæredygtighed. Min analyse er, at vi er nået til et punkt, hvor det ikke længere er nok at tale om bæredygtighed – man skal vise det,” siger Aske Mastrup Wieth-Knudsen.
” Udover at hjælpe os i arbejdet med den grønne omstilling, så giver uafhængige certificeringer en troværdighed, som jeg tror gør en forskel i opfattelsen af DSB,”
Aske Mastrup Wieth-Knudsen, bæredygtighedschef hos DSB
Høj troværdighed
Blandt de konkrete tiltag, som rejsende med DSB har kunne se og mærke de seneste år er affaldssortering på stationer, solpaneler på flere stationer og nye elektriske lokomotiver.
Derudover giver DSB klimabidrag til skovrejsning, og man har indgået en såkaldt Power Purchase Agreement om solcelleenergi på Lolland, hvor DSB fra efteråret 2025 vil aftage vedvarende energi svarende til halvdelen af S-togenes strømforbrug.
Ifølge Aske Mastrup Wieth-Knudsen er det også vigtigt, at DSB har tilsluttet sig Science Based Targets initiative, hvilket forpligter virksomheden til at sætte videnskabeligt baserede mål for reduktion af drivhusgasemissioner.
”Udover at hjælpe os i arbejdet med den grønne omstilling, så giver uafhængige certificeringer en troværdighed, som jeg tror gør en forskel i opfattelsen af DSB,” siger han.
Nye tog kommer snart
Grundlæggende går det da også i den rigtige, bæredygtige retning for DSB. Sidst på året indsættes nye el-tog på strækningen København-Hamborg, og fra 2027 vil de nye IC5-tog gradvist erstatte de sidste dieseldrevne tog.
Sammen med de allerede indførte tiltag, vil de nye tog forhåbentlig styrke DSB’s brand yderligere som en virksomhed med stort fokus på bæredygtighed, mener Aske Mastrup Wieth-Knudsen.
”Det er konkrete og synlige fremskridt, og det betyder meget i forbrugernes vurdering. Man skal kunne se og mærke bæredygtigheden, ikke kun læse om den i strategier.”
DSB kan nu kalde sig Danmarks mest bæredygtige brand inden for passagertransport. Samtidig tager vi et stort hop fremad på listen over de mest bæredygtige brands i Danmark.
