Samarbejde med Røde Kors

Vi tager socialt ansvar i samarbejde med Røde Kors

DSB og Røde Kors indledte i 2022 et fem-årigt strategisk partnerskab. Med begge parters lokale tilstedeværelse og tætte kontakt til børn og voksne hver dag udvikler vi sammen aktiviteter, der skal støtte sårbare mennesker i både Danmark og i verdens brændpunkter.

Sammen får vi dig, mig – ja alle - med på rejsen mod et bæredygtigt og sammenhængende Danmark

 

Du kan støtte Røde Kors’ arbejde

DSB donerer årligt 2500 enkeltbilletter til DSB-rejser overalt i Danmark til deltagere og frivillige i Røde Kors’ sociale aktiviteter. De uddeles til f.eks. udsatte børn der skal på ferielejr eller til frivillige besøgsvenner. Du kan som kunde også donere til Røde Kors, når du køber togbilletter på dsb.dk, og løbende i forskellige aktiviteter fx via DSB Plus. Hvert år i december kan du desuden støtte, når du køber til-og-fra kort i DSB 7-Eleven.

Røde Kors Indsamling

Den første søndag i oktober går tusindvis af danskere på gaden og samler ind til Røde Kors’ hjælpearbejde. DSB bakker denne årlige landsindsamling op bl.a. med markedsføring på stationerne rundt om i Danmark og ved at hjælpe med at hverve frivillige til indsamlingen blandt medarbejder og kunder.

 

 

Brug af DSB Ejendomme

Stationsbygninger- og lokaler over hele landet kan danne ramme for Røde Kors' sociale aktiviteter. DSB har allerede været en vigtig partner for Røde Kors ved bl.a. i 2022 at stille lokaler til en såkaldt ”Tryghedszone” for ukrainske flygtninge på Hovedbanegården til rådighed. Lokalerne har hjulpet hundredvis af sårbare ukrainere på flugt.

 

 

"DSB’s engagement i Røde Kors’ aktiviteter understøtter, at vi tager et aktivt socialt medansvar, der både vil gavne kunder, medarbejdere og det øvrige samfund, ligesom samarbejdet skal styrke DSB’s og Røde Kors’ fælles mål om et bæredygtigt og sammenhængende Danmark,"

siger Flemming Jensen, Administrerende Direktør i DSB


"Jeg er glad og taknemmelig for partnerskabet med DSB. Det, at DSB kan tilbyde transport og lokaler på relevante lokationer rundt om i Danmark, som vi f.eks. ser det med Tryghedszonen, er af kæmpe værdi og betyder, at vi kan gøre endnu mere for de mennesker, som har allermest brug for det,"

siger Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors.