Ændringer i juni-trafikken

Ændringer i juni-trafikken

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
01. juni 2005 kl. 09:53

I løbet af juni fornyer Banedanmark kørestrømsanlægget mellem Herlev og Ballerup. Desuden skal der fornyes to sporskifter ved Valby Station.


Arbejdet betyder, at S-togstrafikken omlægges mellem Herlev og Ballerup og mellem Valby og Høje Taastrup:


Mellem Herlev og Ballerup vil der køre S-tog hvert 20. minut i aftentimerne fra ca. kl. 21 mandag til torsdag samt søndag den 19. juni og søndag den 26. juni. S-togslinje H kører efter en særlig køreplan mellem Frederikssund og København H., men følger normal køreplan mellem København H. og Farum. Linje C kører kun mellem København H. og Klampenborg.


Mellem Valby og Hvidovre vil der i de to første weekender i juni fra fredag ca. kl. 20 samt hele lørdag og søndag køre busser mellem Valby og Hvidovre. Der vil køre S-tog mellem Danshøj og Høje Taastrup, men kun hver halve time efter særlig køreplan. Linje B og B+ kører som normalt mellem Valby og Holte. Du må regne med nogen ekstra rejsetid, op til 40 minutter, hvis du skal langt, og skifter mellem tog og bus i Valby og Hvidovre. En del regionaltog standser ekstra i Valby og Glostrup.