DSB havde høj regularitet på Arriva-strækningerne
DSB havde høj regularitet på Arriva-strækningerne
De seneste dage er det flere steder i dagspressen blevet antydet, at DSB’s rettidighed var lav på de strækninger, som Arriva har nu overtaget, men det forholder sig anderledes.
DSB`s rettidighed har de seneste år været rigtig god på strækningerne i Midt- og Vestjylland
”Forklaringen på, at rettidigheden er meget bedre i Midt- og Vestjylland er, at mængden af passagerer her ikke er særlig stor. Det er derfor ikke nødvendigt at køre så mange tog, hvilket betyder, at der er god plads på skinnerne i modsætning til en række andre steder i landet,” fortæller fuldmægtig i Trafikplanlægning og miljø, Michael Stevns.
Sammenligninger af rettidigheden mellem de strækninger som Arriva kører i dag og dem som DSB kører giver derfor ikke meget mening. Det svarer til at sammenligne forholdene på en mindre landevej med en motorvej. I stedet skal Arrivas rettidighed sammenlignes med den rettidighed som DSB kørte med på de samme strækninger tidligere.
”DSB`s rettidighed på strækningerne i Midt- og Vestjylland var i 2002 negativt påvirket af en række større sporarbejder, som blev udført for at sikre de bedst mulige vilkår for Arriva. Derfor var niveauet i 2002 ikke så højt som tidligere år, hvor normalen har været over 97,” siger Michael Stevns.
Midt- og Vestjylland
Rettidighed Andel aflyste tog
1. kvartal 2002 95,4% 0,1%
2. kvartal 2002 95,3% 0,5%
3. kvartal 2002 96,7% 0,3%
4. kvartal 2002 95,0%
Midt og Vestjylland
Januar 2002 Rettidighed Antal aflyste tog
Uge 2 98,7% 0
Uge 3 98,4% 2
Uge 4 98,2% 3 + 1 delaflysning