Fortsat uregelmæssig trafik

Fortsat uregelmæssig trafik

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
22. februar 2005 kl. 14:27

Regionaltogstrafikken på Sjælland er fortsat præget af formiddagens nedbrud i Banedanmarks fjernstyringscentral i Roskilde. Passagerne må påregne forsinkelser og enkelte aflysninger, men situationen er stærkt forbedret i forhold til i morges.

Landsdelstrafikken mellem Sjælland, Fyn og Jylland er også ramt af forsinkelser. En godsvogn blev afsporet vest for Slagelse, og DSB's Hjælpevognstjeneste er på stedet for at hjælpe godsvognen tilbage på sporet.

DSB kører kun i ét spor mellem Slagelse og Korsør, og det giver forsinkelser på 20 minutter.

Afsporingen har forårsaget skader på skinnerne over en 1,5 kilometer lang strækning, det er endnu for tidligt at sige, hvor lang tid det tager at udbedre problemerne.

DSB beklager forsinkelserne.