I år bliver påsken Orange på skinnerne

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
25. marts 2024 kl. 10:19

Mange danskere lægger planer i påsken, og det kan DSB også mærke på skinnerne.

Weekenden op til påskeugen er den mest travle i påskeugen, hvor lørdag d. 23 marts indtil videre står til at blive den mest travle rejsedag for DSB. Men derudover ser torsdag d. 27. marts ud til at være den dag, hvor der vil være flest rejsende.

Og selvom påsken traditionelt ikke er den travleste periode for DSB, så tegner det til, at der er flere rejsende i år sammenlignet med de to foregående år – ikke mindst drevet af salget af Orange-billetter.

”Skal man rejse i påsken, så er der gode muligheder for at få fat i en af de billige Orange-billetter. Og i det hele taget er der bedre plads i togene i påsken, mens mange pendlere og studerende holder fri”, udtaler Tony Bispeskov, informationschef i DSB.

I udlandstrafikken har DSB oplevet en vækst i påskeferierejser på ca. 20% sammenlignet med sidste år.

”Det kan være en god idé at overveje en pladsbillet, hvis man vil rejse på en af de mest populære afgange. Påsken med generelt flere ledige siddepladser er derfor også en periode, hvor der kan være sporarbejder enkelte steder rundt om i landet, og derfor er det også en rigtig god i at tjekke Rejseplanen, inden man rejser”, fortæller han.

Man kan også holde sig orienteret på dsb.dk om de aktuelle ændringer i trafikken og sporarbejder.