Svensk lokomotivførerstrejke - men DSB kører

Svensk lokomotivførerstrejke - men DSB kører

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
02. juni 2004 kl. 10:53

Den svenske lokomotivførerstrejke, der er varslet for den kommende weekend, vil kun berøre trafikken over Øresund ganske lidt. Øresundstog, der køres af DSB vil overhovedet ikke blive berørt.


Ifølge de foreløbige oplysninger vil strejken medføre aflysning på strækningen mellem Københavns Lufthavn Kastrup og Malmö fredag af ét tog i hver retning, lørdag af to tog i hver retning og søndag af ét tog i hver retning. Mandag aflyses foreløbig ingen tog.


Det er SLFF (Svensk Lokförarförening), der har udsendt strejkevarsel for sine medlemmer, og især trafikken i Skåne vil blive påvirket. Udover trafikken via Øresund gælder det bl. a. strækningerne fra Malmö til Ystad, Helsingborg, Höör og Kristianstad.


Strejkevarslet omfatter foruden den kommende weekend en række andre weekender frem til 11. januar, herunder juleperioden.