Tillykke med studiepladsen
Tillykke med studiepladsen
Mange tusind unge har i dag modtaget besked om, at de er optaget på en videregående uddannelse. Med til det nye studieliv hører en ny hverdag med en ny transportvej med kollektiv trafik, - og for mange studerende deres første UddannelsesKort.
Hvis du gerne vil være sikker på at have dit UddannelsesKort klar til første studiedag, er det en god ide at bestille dit UddannelsesKort i god tid og allersenest 15 dage, før du skal bruge kortet. Når du har accepteret din studieplads og søgt om SU, er det vigtigt, at du logger ind på mitUddannelseskort og ansøger om og bestiller dit UddannelsesKort. Du kan bestille UddannelsesKort til de måneder, hvor du modtager SU.
Du skal holde øje med din mailboks i dagene efter, du har oprettet din ansøgning. Hvis du har valgt at lave en betalingsaftale med DSB, sender vi en mail med et sikkert link til DIBS Payment Services, når du er godkendt, og vi modtager din bestilling. Har du i stedet valgt at betale med faktura, skal du være opmærksom på, at vi sender fakturaen til dig i en mail. Vi udsteder først dit kort, når vi har sikkerhed for betalingen.
Informationerne i din profil på mitUddannelseskort er vigtige. Du vil modtage informationer om betaling, kortperioder og så videre i form af e-mail og SMS, og derfor er det værd at overveje hvilken mailadresse og hvilket mobiltelefonnummer, du skriver ind.
Læs mere om UddannelsesKort på dsb.dk/uddannelseskort samt på uddannelseskort.dk.
Endnu en gang et stort tillykke med din studieplads – vi glæder os meget til at byde dig velkommen i vores tog med dit UddannelsesKort.