Togtrafikken i eftermiddag forventes at køre normalt

Togtrafikken i eftermiddag forventes at køre normalt

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
02. juni 2004 kl. 10:16

12.30: Der er stadig en del forsinkelser rundt omkring i landet efter morgenens personpåkørsel, men det forventes, at myldretidstrafikken i eftermiddag vil køre normalt.


09.30: Togtrafikken er atter begyndt at køre, men man skal regne med større forsinkelser resten af formiddagen.


09.05:


En personpåkørsel har mandag morgen betydet store forsinkelser af trafikken i og omkring København. Klokken 8.30 indstillede politiet al togkørsel, både S-tog og fjerntog, mellem Valby og Høje Tåstrup. Togene ventes at få lov at køre igen cirka klokken 10, men man skal regne med større forsinkelser resten af formiddagen.


DSB tilbyder psykologhjælp


Hvis der blandt DSB´s passagerer eller andre er behov for psykologhjælp i forbindelse med personpåkørslen i morges mellem Valby og Glostrup, kan man rette henvendelse til DSB´s psykologfunktion, tlf. 40 41 34 32.