Trafikken er igen ved at være normal efter ulykke

Trafikken er igen ved at være normal efter ulykke

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
15. februar 2005 kl. 09:23

S-togstrafikken på Nordbanen er igen ved at være normal efter mandagens ulykke, hvor to S-tog kørte sammen lige nord for Lyngby Station. Morgentrafikken kørte indtil 7.30 efter en særkøreplan, hvor der var indsat busser mellem Holte og Lyngby. I øjeblikket er linie Bx aflyst.

Passagerer og pårørende kan kontakte DSB på 33 54 57 81. På dette nummer kan man få oplysninger om forsvundet bagage og navne på tilskadekomne. På samme nummer kan personer med behov for psykologhjælp i forbindelse med ulykken henvende sig. Ud over det vil DSB være behjælpelige med oplysninger i forbindelse med erstatning.

Havarikommissionen var mandag eftermiddag ved at undersøge omstændighederne ved ulykken. DSB udtaler sig ikke om årsagerne, før Havarikommissionens rapport foreligger.