Udsalg med Orange-billetter til højst 99 kr.

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
01. januar 2018 kl. 10:00

Så har DSB sat gang i januarudsalget med 200.000 Orange-billetter til salg under parolen: Rejs lige så langt du vil i landet for max. 99 kr.

Tilbuddet gælder i perioden fra den 1. til den 14. januar, hvor der kan købes Orange-billetter til rejser fra den torsdag den 18. januar og helt frem til og med onsdag den 28. februar. Som noget helt nyt gælder tilbuddet også for rejser i vinterferien i uge 7 og 8.

”Året bliver skudt i gang med mulighed for at komme billigt af sted – også på de længere rejser for max. 99 kr. Så for alle med et nytårsforsæt om at se mere til vennerne eller familien, der bor langt væk, så gælder det om at komme af sted og får forsættet indfriet,” siger Aske Wieth-Knudsen, der er underdirektør i DSB Kommerciel.

Orange-billetter kan ikke ændres eller tilbagebetales. Til gengæld kan en voksen tage to børn under 12 år gratis med på en Orange-billet. Husk at købe pladsbillet, hvis du vil være sikker på en plads hele vejen, eller hvis i er flere, der rejser sammen og vil sidde samlet.
Det er lettest at finde Orange-billetter til rejser uden for myldretiderne, hvor der er god plads i togene.

Læs mere på www.dsb.dk/orange