Beach party på Københavns Hovedbanegård
Beach party på Københavns Hovedbanegård
Alle er velkomne, når DSB Wildcard og hummel i anledning af modebegivenheden Copenhagen Catwalk inviterer til beachparty i et stort telt på Københavns Hovedbanegård.
Festen bliver skudt i gang lørdag den 31. marts kl. 14, hvor man kan opleve strandstemning med DJ, kolde smoothies og sommerens beachwear fashion fra hummel.
Strandfesten foregår i et stort telt på Københavns Hovedbanegård. Teltet er pyntet med palmer, bambus-bar og hvad, der hører sig til, så gæsterne bliver sat i den rette beachpartystemning.
En DJ vil spille toner, der vækker associationer til sol, sand og sommer, mens både mandlige og kvindelige modeller fremviser den nye beachwear-kollektion fra hummel.
Strandfesten er en del af modebegivenheden Copenhagen Catwalk, der i disse dage foregår med modeshows i Politikens hus og happenings omkring i byen.
Se det fulde program for Copenhagen Catwalk på www.copenhagencatwalk.com
Yderligere oplysninger:
DSB
Jørgen Michael Rasmussen, brand-manager
Telefon 33 54 24 95
Mobil 24 68 24 95
Wonderful Copenhagen
Thomas Meier Lorenzen, projektleder
Telefon 33 55 74 81
Mobil 61 55 13 78