DSB ikke klar med klip i tillægsbilletten i toget
DSB ikke klar med klip i tillægsbilletten i toget
Togpendlere kan ikke få klippet tillægsbilletter i togene, som det ellers for nyligt fejlagtigt blev udlagt i medierne.
»Vi beklager, at offentligheden fejlagtigt har fået det indtryk, at ordningen allerede er blevet indført. Det er desværre ikke tilfældet. Vi arbejder stadig på at færdiggøre løsningen, så vi på bedst mulig vis kan være behjælpelige over for kunderne,« siger Erik Christensen, der er chef for Onboard Service i DSB.
Baggrunden for den kommende ordning er de gener, som kunder med DSB Pendlerkort oplever i forbindelse med tillægsbilletter i form af klippekort. Generne består i, at hvis en pendler, som dagligt kører mellem f.eks. Holbæk og Høje Taastrup, har en arbejdsopgave i København, har pendleren brug for en tillægsbillet, som ofte består af et klippekort til det gamle HT-område. Pendleren kan ikke gyldigt stemple sit klippekort fra afrejsestationen, som i dette eksempel er Holbæk, men skal i stedet under rejsen skynde sig ud og ind i toget for at klippe på Høje Taastrup. Denne udfordring eksisterer også i resten af landet, og DSB arbejder derfor i øjeblikket på at finde en bedre løsning for pendlere, der rejser med gyldigt DSB Pendlerkort.
DSB håber at have indført en løsning for togpendlerne i hele landet inden for få måneder.
Med venlig hilsen
DSB