DSB opnåede i 2017 et resultat før skat på 274 mio. kr. og udbetaler udbytte på 106 mio. kr.

• Korrigeret for poster af engangskarakter er resultatet på 548 mio. kr. - en stigning på 167 mio. kr. i forhold til 2016
• DSB’s punktlighed for Fjern- & Regionaltog er forbedret i forhold til 2016. Operatørpunktligheden - den del af punktligheden DSB er ansvarlig for - opfylder DSB’s kontraktkrav. Kundepunktligheden - som yderligere omfatter forsinkelser fra blandt andet infrastrukturforhold -  opfylder ikke kontraktkravet
• Også for S-tog opfylder DSB kravet til operatørpunktligheden, mens kundepunktligheden ikke lever op til kontraktkravet
• Antal solgte rejser er 2 procent lavere end 2016. Dette skyldes hovedsageligt en nedgang i antal rejser i S-tog foranlediget af store infrastrukturarbejder. Hertil kommer, at DSB ikke længere kører regionaltogstrafikken i Nordjylland og på Grenaa-banen
• Salg af de billige Orange-billetter viser fortsat markant vækst
• Tillægskontrakt reducerer kontraktbetalingen til DSB med i alt 2,3 mia. kr. for årene 2018-2024.

”DSB er takket være en stor og dedikeret indsats fra medarbejderne kommet godt igennem et år med mange udfordringer. Vi kan også glæde os over, at operatørpunktligheden - trods en aldrende togflåde - igen lever op til målsætningerne i trafikkontrakten.”
Flemming Jensen, administrerende direktør

Robust økonomi
DSB opnåede i 2017 et resultat før skat på 274 mio. kr. Resultatet er blandt andet påvirket af aftalen med staten vedrørende risikoafkøb af en del af den fremtidige pensionsbetaling for DBS’s tjenestemænd. Endvidere er resultatet påvirket af fratrædelsesomkostninger i forbindelse med reduktionen af cirka 100 administrative stillinger. I forhold til 2016 er Resultat før skat forbedret med 2.467 mio. kr., hvilket hovedsageligt skyldes, at 2016 var belastet af nedskrivninger på 2.731 mio. kr. vedrørende IC4- og IC2-togsættene.

Resultatet før skat korrigeret for poster af engangskarakter er forbedret med 167 mio. kr. Det korrigerede resultat er præget af en stagnation i passageromsætningen, lavere driftsomkostninger og især faldende finansielle omkostninger og afskrivninger.

Nedenstående tabel viser de poster af engangskarakter, som udgør forskellen mellem ”Resultat før skat” og ”Korrigeret resultat før skat”.

Rentebærende gæld, netto er nedbragt med 1.232 mio. kr. i forhold til 2016 og udgjorde 4.802 mio. kr. pr. 31. december 2017. Gælden er dermed reduceret med mere end 7 mia. kr. siden 2012, hvor Rentebærende gæld, netto udgjorde 12.029 mio. kr.

Operatørpunktligheden for Fjern- & Regionaltog over mål
Operatørpunktligheden for Fjern- & Regionaltog - den del af punktligheden som DSB alene står til ansvar for - ligger på 94,4 procent og opfylder dermed Trafikkontraktens mål på 93,9 procent.

Der har igennem 2017 været en god udvikling i operatørpunktligheden, hvilket blandt andet er  resultatet af de initiativer, som løbende er sat i værk for at reducere antal forsinkende fejl på togene. DSB’s aldrende togflåde øger risikoen for tekniske fejl, som kan påvirke punktligheden. Det er aktuelt baggrunden for problemerne med de over 30 år gamle ME-lokomotiver og beslutningen om at tage disse ud af drift.

Det fælles mål for DSB og Banedanmark for kundepunktlighed - som tillige omfatter forsinkelser fra blandt andet infrastrukturforhold - er ligeledes forbedret i forhold til sidste år. Det er positivt, men kundepunktligheden er stadig udfordret og ligger med 79,4 procent under Trafikkontraktens mål på 82,4 procent. En slidt jernbaneinfrastruktur og de omfattende arbejder med at forny spor og signaler er nogle af de væsentligste årsager til, at målet ikke er nået.

DSB har stort fokus på at levere vores kunder den højst mulige punktlighed. Det står dog samtidigt klart, at jernbaneinfrastrukturen og de helt nødvendige arbejder i og omkring sporene, som Banedanmark gennemfører i hele landet, udfordrer togdriften. Dette er et vilkår for jernbanedriften, som desværre i de næste mange år vil påvirke kunderne negativt. Kundepunktligheden forventes først at få et stort løft, når nye signaler og elektrificering er gennemført. DSB og Banedanmark samarbejder om at håndtere passagertrafikken såvel som trafikinformationen i forbindelse med sporarbejder samt andre arbejder på infrastrukturen. 

Operatørpunktlighed for S-tog over mål
For S-tog ligger operatørpunktligheden med 98,6 procent over Trafikkontraktens mål på 97,5 procent.

Kundepunktligheden for S-tog udgør 91,8 procent, hvilket er under det fastsatte mål på 92,3 procent. De mange sporarbejder, især på City-strækningen mellem Valby og Svanemøllen henover sommeren, har påvirket punktligheden for S-tog. Hertil kommer, at det nye signalsystem på strækningen mellem Hillerød og Jægersborg fortsat giver udfordringer. Generelt har de 300.000 daglige kunder i de københavnske S-tog kunnet nå frem til tiden i ni ud af ti tilfælde - men nogle af S-togskunderne har i perioder oplevet en punktlighed, som ikke er tilfredsstillende.

Kunderne - skærpet konkurrence og fortsat markant vækst i salget af Orange-billetter
For året har der været et fald på 2 procent i antal rejser i forhold til sidste år. Faldet er primært drevet af et fald i antal rejser i S-tog.

Fjern- & Regionaltog har haft 75,9 mio. rejser i 2017, hvilket er 0,5 mio. flere rejser end i 2016, og er drevet af flere rejser i Øst. Hertil er antal rejser i Fjern- & Regionaltogstrafikken  negativt påvirket af trafikoverdragelser af regionaltogstrafikken i Nordjylland og på Grenaabanen, sporarbejder og påvirkningen af øget egenbetaling for Ungdomskort. Den negative påvirkning fra disse faktorer kan kun delvis opvejes af den bedre trafikafvikling i forbindelse med afskaffelsen af ID-kontrollen mod Sverige.

Skærpet konkurrencesituation på rejser over Storebælt har også bevirket, at antal passagerer i Fjern- & Regionaltog ikke er vokset i det forventede omfang. Det er især biltrafikken, der vokser, og den besluttede nedsættelse af broafgiften over Storebælt vil skærpe konkurrencen yderligere.

Kunderne er glade for Orange-konceptet med salg af billige billetter på afgange med ledig sædekapacitet uden for myldretiderne. Med en Orange-billet fra 99 kr. er der mulighed for at komme over bæltet til en konkurrencedygtig pris. I 2017 blev solgt 1,3 mio. Orange-billetter til Øst/Vest-rejser, hvilket svarer til en stigning på 44 procent i forhold til året før.

S-tog havde 112,3 mio. rejser i 2017, hvilket var 4,0 mio. færre end 2016 - svarende til en nedgang på 3 procent. Den negative udvikling skal blandt andet henføres til de tidligere omtalte omfattende sporarbejder på City-strækningen.

Kundetilfredsheden for 2017 ligger samlet set på 7,9, hvilket er uændret i forhold til 2016. Der er stor forskel på tilfredsheden på de enkelte strækninger, og det er tydeligt, at kunderne er meget tilfredse med ”denne rejse”, når der ikke er sporarbejde og modsat reagerer negativt, når de bliver ramt af sporarbejder.

I januar 2017 blev der implementeret en ny struktur for takster på Sjælland, som blandt andet sikrer, at den laveste rejsepris altid opnås med rejsekort. I marts 2018 forventes det, at en ny struktur for takster i Jylland og på Fyn tilsvarende vil forenkle takstsystemet i Vestdanmark.

I forbindelse med indgåelsen af den politiske aftale om Erhvervs- og Vækstinitiativer i november 2017 blev det aftalt, at DSB får mulighed for at udnytte rammerne i den nuværende kontrakt til at udvikle og lancere mere enkle og kommercielt attraktive billetprodukter. Som følge heraf forberedes en større forenkling af produktudbuddet.

Nye moderne tog vil effektivisere og stabilisere togdriften
Det er DSB’s mål at udskifte sine aldrende tog til fordel for en moderne og ensartet togflåde med de fordele, det giver kunderne.

Det er besluttet at indkøbe 26 nye el-lokomotiver, hvis hovedopgave bliver at trække dobbeltdækkervognene og køre regionaltogstrafik på Sjælland. El-lokomotiverne skal afløse de aldrende ME-diesellokomotiver, hvilket både vil gavne miljøet og driftspålideligheden. De nye lokomotiver skal være standardmateriel og dermed velafprøvede i drift.

I sommeren 2017 blev DSB’s beslutningsoplæg for den såkaldte fase 1,5 af indkøb af nye el-togsæt politisk godkendt. Beslutningsoplægget besvarer tre nøglespørgsmål for det videre arbejde: Valget af togtype, anskaffelsesstrategi og organiseringen af det videre forløb. På den baggrund har DSB arbejdet videre med at gennemføre fase 2 - herunder udarbejdelse af udbudsmateriale, kravspecifikation og kontraktudkast. DSB har 1. februar 2018 fået politisk godkendelse til at starte gennemførelsen af fase 3, hvorefter udbudsprocessen kan påbegyndes. Det forventes, at indfasningen af de nye tog kan ske fra 2023.

Indkøb af nye eltog vil betyde en gennemgribende fornyelse af togflåden, der er nødvendig for at realisere de samfundsmæssige, driftsøkonomiske og miljømæssige gevinster af elektrificeringen af jernbanen frem mod 2030. DSB er afhængig af Banedanmarks udrulning af det nye signalsystem og elektrificeringen af hovedstrækningerne. Disse store infrastrukturprojekter er afgørende for, at det materiel, DSB investerer i, kan indsættes i drift til gavn for kunderne.

Effektivisering af administrationen
DSB har behov for løbende at effektivisere - herunder for at understøtte visionen om, at DSB fra 2030 skal kunne klare sig uden kontraktbetaling fra staten. Behovet for at effektivisere skærpes af faldende indtægter, som følge af dels reduceret statslig kontraktbetaling, dels overdragelse af strækninger til andre aktører, senest med overdragelse af regionaltogstrafikken i Nordjylland og på Grenaabanen og med det udvidede genudbud af trafikken i Midt- og Vestjylland. DSB har derfor besluttet at effektivisere administrationen. Der er afholdt samtaler om de påtænkte afskedigelser med cirka 100 medarbejdere. Dette svarer til en reduktion på 7 procent. I forbindelse med reduktionen afholdes i regnskabet for 2017 fratrædelsesomkostninger på 77 mio. kr.

Opfyldelse af kravene til midtvejsevalueringen i trafikkontrakten
Trafikkontrakten indeholder to pointgivende målkrav til operatørpunktlighed og effektivitet. For hvert mål kan opnås 1 point pr. år, og staten kan opsige kontrakten, hvis ikke DSB inden midtvejsevalueringen ved udgangen af 2019 har opnået mindst 5 point.

Det er glædeligt, at DSB ved udgangen af 2017 har opnået de nødvendige 5 point og dermed allerede efter kun tre år opfylder kravene til midtvejsevalueringen i trafikkontrakten.

Politisk aftale om Fremtidens Togtrafik i Hovedstadsområdet
Regeringen, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti har i december 2017 indgået aftale om fremtidens togtrafik i hovedstadsområdet.

For DSB er det positivt, at der ikke ændres på DSB’s drift af S-tog frem til udskiftningen af den nuværende S-togsflåde, og at DSB skal have rollen som den offentlige part i et OPP-samarbejde om at etablere fremtidens førerløse S-togsdrift.

DSB noterer sig også aftaleparternes ønske om at overdrage Øresundstrafikken til et svensk trafikudbud. DSB er bekymret for konsekvenserne for den danske togdrift, hvis forstyrrelser fra den skånske regionaltogstrafik importeres ind på Københavns Hovedbanegård og finder, at et lukket togsystem mellem Malmø og København vil være den mest hensigtsmæssige fremtidige løsning på togtrafikken over Øresund.

Tillægskontrakt om reduktion af DSB’s kontraktbetaling
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og DSB indgik i december 2017 en tillægskontrakt til DSB’s 10-årige trafikkontrakt. Tillægskontrakten reducerer kontraktbetalingen med i alt 2,3 mia. kr. i  trafikkontraktens restløbetid (2018-2024). Sammenlagt med den tillægskontrakt, som blev indgået i 2015, udgør den samlede reduktion i kontraktbetalingen fra staten cirka 5,0 mia. kr. over kontraktperioden.

Indgåelse af tillægskontrakten er et naturligt led i realiseringen af strategien om et subsidiefrit DSB i 2030. Det er vores vision, at DSB på baggrund af et el-baseret togsystem, nyt togmateriel og på optimeret infrastruktur vil kunne agere markedsorienteret og skabe et fremtidens DSB uden statstilskud. Tillægskontrakten stiller betydelige krav til DSB om effektiviseringer i et hurtigere tempo end oprindeligt planlagt.

Forudsætningerne for, at DSB kan effektivisere i den aftalte hastighed, er, at en række forbedringer af infrastrukturen - herunder København-Ringstedbanen, signalprogrammet og elektrificeringen - gennemføres inden for bestemte tidsfrister.

Aftalen giver mulighed for, at DSB over tid kan optimere anvendelsen af medarbejderressourcerne i hele virksomheden, når S-togsdriften gradvist får behov for færre medarbejdere. Optimal udnyttelse af tjenestemændene i en sådan overgangsperiode har meget stor økonomisk betydning.

En del af den aftalte kontraktreduktion er afhængig af en ændret indtægtsdelingsmodel for den kollektive trafik i hovedstadsområdet inden Metrocityringens åbning i 2019. En ændret model indebærer, at DSB ikke længere skal yde tilskud til Metroselskabet gennem den såkaldte metrodobbeltfaktor, hvor den passagerbestemte indtægtsdeling er ændret til fordel for Metroselskabet.

Som led i tillægskontrakten er der indgået aftale med Finansministeriet om, at DSB mod betaling af 388 mio. kr. til staten, risikoafkøber en del af den fremtidige pensionsbetaling for DSB’s tjenestemænd. Aftalen indebærer, at pensionsbidraget til staten med virkning fra 1. januar 2018 fastsættes til 15 procent mod den nuværende indbetaling på 26 procent af den pensionsgivende løn. Ved aftalens indgåelse opnår DSB en resultatforbedring på cirka 65 mio. kr. i 2018, som gradvis reduceres i de efterfølgende år. Aftalen med Finansministeriet ændrer ikke ved rettighederne for de medarbejdere, der er omfattet af aftalen.

”Med den indgåede tillægskontrakt om en reduceret kontraktbetaling er der  skabt grundlag for, at vi kan arbejde videre med at realisere virksomhedens strategi om et markedsorienteret DSB uden statstilskud. Der er nu brug for at samle alle kræfterne på at effektivisere DSB, levere tog til tiden og skabe passagervækst på baggrund af kundetilfredshed.” Peter Schütze, bestyrelsesformand

Læs hele rapporten