Forlængelse af busdrift mellem Åmarken og Vallensbæk
Forlængelse af busdrift mellem Åmarken og Vallensbæk
Busdriften mellem Åmarken og Vallensbæk er forlænget fra den 12. juli til og med søndag den 15. juli. Efter den oprindelige plan skulle togene have standset på Friheden, Avedøre og Brøndby Strand fra i morgen tidlig.
Årsagen til forsinkelsen er det historisk kraftige regnvejr, der har gjort det umuligt for Banedanmark at blive færdige med at udføre svejsninger, og den efterfølgende justering af sporet mellem Åmarken og Vallensbæk.
Vi beklager de gener det har for vores kunder.
Sådan kører S-togene 12. – 25. juli
Sporarbejdet medfører, at der er ændringer i køreplanerne. I perioden 12.-25. juli har sporarbejdet følgende betydning for linje A, A+, E og Ex.:
• linje A kører i hele perioden kun mellem København H og Hillerød i de normale minuttal.
• linje A+ kører mellem Køge og Østerport efter to særlige køreplaner – en gældende for 12. – 22. juli og en gældende for 23. – 25- juli. Bemærk: Linje A+ standser ikke på Friheden, Avedøre og Brøndby Strand stationer fra den 12. – 15.7. 2007. Herfra kører busserne hvert 20. minut og passer med togene, der ankommer til hhv. Åmarken og Vallensbæk stationer.
• linje E kører i hele perioden kun mellem København H – Hillerød i de normale minuttal. E kører mandag til fredag kl. ca. 6.00 til 19.00 og lørdage kl. ca. 9.30 – 16.00.
• linje Ex kører ikke.
Sporarbejdet påvirker ikke de andre linjer.
Ændringerne betyder, at der desværre kan være længere rejsetid. Vi anbefaler derfor, at du tager af sted i god tid.
Efter den 25. juli vil der være andre ændringer i køreplanerne. Du vil løbende kunne følge med i ændringerne på www.dsb.dk/trafikinfo.
Information til passagererne
Du kan desuden få råd og vejledning undervejs ved at ringe til os via DSB´s servicetelefon på perronen eller ved at ringe på telefon 70 13 14 15.
Læs mere om sporarbejdet på Køge Bugtbanen på Banedanmarks hjemmeside www.banedanmark.dk.