Hanne Blume bliver nyt medlem af DSB's bestyrelse
Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
29. juni 2018 kl. 12:35
Hanne Blume, CHRO, Senior Vice President, Ørsted A/S bliver nyt medlem af DSB’s bestyrelse. Hun tiltræder sin nye bestyrelsespost ved et ekstraordinært virksomhedsmøde i DSB fredag den 29. juni 2018 og er udpeget af Transport-, Bygnings og Boligministeren for perioden frem til DSB’s ordinære virksomhedsmøde i 2020.
”Hanne Blume er yderst kompetent med stor erfaring og viden inden for sit felt. Jeg glæder mig meget til samarbejdet,” siger formand for DSB’s bestyrelse Peter Schütze
Bestyrelsen består af formand, næstformand og fire medlemmer, der alle er udpeget af Transport-, Bygnings- og Boligministeren samt af tre medarbejdervalgte medlemmer.