Ildtog på S-banen
Ildtog på S-banen
Fra den 6. til den 11. april vil beboere langs S-banen sent om aftenen og tidligt om morgenen opleve, at der står gnister fra jernbanen. Det er Banedanmarks ildsprudende slibetog, som sliber sporet for at forlænge sporets levetid.
Når det fra den 6. april gnistrer fra på Køge Bugt-banen, er det ikke feststemte unge, som brænder fyrværkeri af. Det er heller ikke et tog, som er gået i brand. Det er derimod Banedanmarks ildsprudende slibetog, der starter sin kampagne rundt på hele S-banen.
Skinnerne på hele S-bane-nettet skal slibes for at fjerne små ujævnheder, der slider på sporet og øger støjen. Derfor vil de nyslebne skinner give bedre kørekomfort og med tiden mindre støj fra togene.
Hver strækning slibes 3 – 6 gange, så det er nødvendigt at justere S-togenes køreplaner.
Skinneslibning på Køge Bugt-banen 6. – 9. april efter kl. 20:
• Linje A kører efter to forskellige køreplaner mellem Farum og Køge. En gældende for 6. og 7. april og en for 8. og 9. april.
• Linje E kører i de normale minuttal, men kun mellem København H og Hillerød.
• 8. og 9. april standser ingen S-tog mellem Vallensbæk og Åmarken. Der kører Togbusser mellem Vallensbæk, Brøndby Strand, Avedøre, Friheden og Åmarken hvert 20. minut.
Skinneslibning på Frederikssundsbanen 10. april efter kl. 20:
• Linje C kører mellem Klampenborg og Frederikssund hvert 20. minut efter en særlig køreplan.
• Linje H kører ikke.
Skinneslibning på Ringbanen 11. april efter kl. 23:
• Linje F kører hvert 20. minut.
Information til passagererne
Du kan se DSB S-tog´s særlige køreplaner på opslag på stationerne eller på www.dsb.dk.
Du kan desuden få råd og vejledning undervejs ved at ringe til DSB´s servicetelefon på perronen eller ved at ringe på telefon 70 13 14 15.
Yderligere oplysninger
• DSB S-tog a/s Trafikinformation, Afdelingschef Charlotte Koch-Pedersen, telefon 33 54 09 23.
• Banedanmark, Trafikstyringschef Claus B. Christiansen, telefon 26 73 27 55.
Uden for almindelig kontortid kontaktes DSB´s pressevagt på telefon 33 54 22 00 og Banedanmarks pressevagt på telefon 82 34 13 13.