Ingen S-tog mellem København H og Østerport 1. og 2. september
Ingen S-tog mellem København H og Østerport 1. og 2. september
København 23. august 2007
Optimering af sikkerhedssystem
Banedanmark ombygger i weekenden 1. - 2. september sikkerhedssystemet på S-banen mellem København H og Østerport. Mens arbejdet står på, er der indsat Togbusser mellem København H og Østerport - ligesom de fleste S-togs-linjer er ændret fra lørdag 1. september kl. 17 og hele søndagen.
Ombygningen sker i forbindelse med S-togenes nye køreplan. Når den træder i kraft 23. september, vil der køre flere tog på strækningen mellem København H og Østerport, derfor skal Banedanmark optimere sikkerhedssystemet.
Sådan kører S-togene
• A kører mellem Køge og København H.
• B kører mellem Høje Taastrup og København H samt mellem Østerport og Hillerød.
• C kører mellem Frederikssund og København H.
• E kører ikke
• F+ kører i aftentimerne mellem Ny Ellebjerg og Klampenborg.
• H kører mellem Østerport og Farum.
• Der kører Togbusser mellem København H og Østerport hvert 10. minut.
Information til passagererne
Du kan se DSB S-tog´s særlige køreplaner i informationsfolderen, der ligger i alle billetsalg og Kort & Godt. Du kan også finde folderen i mange af S-togene eller på www.dsb.dk/trafikinfo.
Du kan desuden få råd og vejledning undervejs ved at ringe til DSB´s servicetelefon på perronen eller ved at ringe på telefon 70 13 14 15.
Læs mere om sporarbejdet på Køge Bugtbanen på Banedanmarks hjemmeside www.banedanmark.dk.
Yderligere oplysninger
• DSB S-tog a/s Trafikinformation, Afdelingschef Charlotte Koch-Pedersen, telefon 33 54 09 23.
• Banedanmark, Trafikstyringschef Claus B. Christiansen, telefon 26 73 27 55.
Uden for almindelig arbejdstid kontaktes DSB´s pressevagt på telefon 33 54 22 00 og Banedanmarks pressevagt på telefon 82 34 13 13.