Kontrakt på danskernes nye el-lokomotiver underskrevet

Formalia er på plads, og der er nu papir på DSB’s indkøb af nye moderne el-lokomotiver. DSB og Siemens har skrevet under på aftalen, om købet af minimum 26 nye el-lokomotiver med option på op til yderligere 18. Aftalen blev underskrevet i DSB’s hovedkvarter i Høje Taastrup efter den obligatoriske ”stand-still” periode, som følger, når vinderen af et EU-udbud er blevet annonceret.

De første el-lokomotiver af typen Vectron sættes efter planen i drift i Danmark i løbet af 2021.


Foto af Siemens Vectron el-lokomotiv med DSB-farve og logo

Foto fra underskriftsseancen (WeTransfer, 9 Mb) 
Forrest fra venstre: Divisionsdirektør Steen Nørby Nielsen, Siemens Mobility, administrerende direktør Flemming Jensen, DSB, og direktør for Strategi og Togmateriel  Jürgen Müller, DSB.