Orange – nu kun på nettet

Orange – nu kun på nettet

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
25. februar 2009 kl. 12:38

DSB vil gerne sælge endnu flere billige Orange-billetter.  For at skære ned på omkostningerne på billetsalget foregår alt Orange-billetsalg fra den 3. marts til internettet. Fra den dato vil det ikke længere være muligt at købe DSB Orange-billetter i DSB's betjente salg eller på DSB's servicetelefon 70 13 14 15. Ved at fjerne administrations omkostninger ved billetsalget håber DSB på at kunne tilbyde endnu flere billige DSB Orange-billetter

"DSB belønner kunderne med billige billetter, mod at kunderne selv finder og køber billetterne på nettet, sådan som man også kender det fra flyselskaberne. Op mod 90 procent af vores kunder, der rejser på DSB Orange, finder i forvejen de billige billetter på nettet, og ved at skære salgsomkostningerne ned til et minimum vil vi i fremtiden kunne tilbyde endnu flere billige DSB Orange-billetter," siger koncernmarketingchef i DSB Morten Bo Berthelsen

DSB Orange Sviptur og DSB Orange bytur vil stadig blive solgt i det betjente salg og i billetautomater.
På stationer med betjent salg er der opstillet pc og printer, hvor personalet vil stå klar til at hjælpe kunderne med at købe og printe billetterne. Ligesom man også kan ringe til DSB's døgnåbne Kundecenter på 70 13 14 15 og få hjælp til køb af Orange-billetter.
Kunderne vil blive orienteret om ændringen med plakater på stationerne og via tv-annoncer.

 

Mvh. DSB