Resultat før skat udgjorde i årets første 9 måneder et overskud på 427 mio. kr.
- DSB har i årets første 9 måneder haft 120,2 mio. rejser. Det er en stigning på 10 procent i forhold til 2022 1
- I 3. kvartal var antallet af rejser 39,9 mio. Det er 3 procent flere end i samme kvartal 20221 1
- Passageromsætningen har i årets første 9 måneder været 9 procent højere end den tilsvarende periode i 20221 1
- Punktligheden for S-tog ligger fortsat på et stabilt højt niveau, men har været udfordret for Fjern- & Regionaltog
- Tre togproducenter kan byde på Fremtidens førerløse S-tog
Resultat i årets første 9 måneder
Resultat før skat udgjorde et overskud på 427 mio. kr. mod 343 mio. kr. i 2022.
Resultatet for årets første 9 måneder er positivt påvirket af en erstatning på ca. 200 mio. kr. fra en tidligere leverandør modtaget i 1. kvartal, mens højere energipriser har betydet øgede omkostninger i forhold til 2022 på ca. 80 mio. kr.
Væksten fortsætter
Antallet af rejser er generelt steget på samtlige markeder, men fremgangen ses især på S-tog og i regionaltrafikken på Sjælland. Korrigeret for afgivet trafik lå antal rejser 10 procent over samme periode sidste år, hvor der i januar stadig var corona-restriktioner. Trenden for den underliggende vækst er 3-4% i forhold til 2022.
Kundepunktlighed
De københavnske S-tog har siden den fulde overgang til et moderne digitalt signalsystem (CBCT) i efteråret 2022 kørt med en historisk høj punktlighed.
I årets første ni måneder har kundepunktligheden for S-tog været 96,2 procent.
Kundepunktligheden for Fjern- & Regionaltog fik en god start på året og lå hele første kvartal over mål.
De perioder, hvor Banedanmark har gennemført omfattende og nødvendige infrastrukturarbejder for at modernisere jernbanen, har punktligheden været udfordret.
Sommerens betydelige sporarbejder på bl.a. strækningerne Roskilde – Ringsted, Østfyn og Fredericia - Vejle – Skanderborg er nu veloverstået, og punktligheden er i bedring, men 2. og 3. kvartal trækker den samlede punktlighed for årets første ni måneder under mål.
[1] Antal rejser og passageromsætning er korrigeret for afgivet trafik, idet Øresund - over broen og Kastrupbanen i december 2022 blev overdraget til Skånetrafikken.
[2] Passageromsætning korrigeret for afgivet trafik er lavere i Q3 2023 end Q3 2022 på trods af stigende rejsetal. Udviklingen er drevet af et fald i antal rejsende og dermed omsætning i landsdelstrafikken i Q3 2023 på grund af omfattende sporspærringer især i juli og august.
Regulering af billetpriserne i 2024
I januar 2024 bliver billetpriserne for den kollektive transport i hele landet reguleret. DSB fastsætter prisen for rejser over Storebælt og har valgt ikke at udnytte takststigningsloftet fuldt ud på disse rejser. DSB sætter samtidig yderligere 1 million Orange-billetter til salg for rejser over Storebælt og vil også fortsat udbyde Orange-billetter til regionale togrejser.
De fælles priser henholdsvis øst og vest for Storebælt er justeret i samarbejde med de andre trafikselskaber, så de giver det bedste grundlag for at sikre en god og sammenhængende kollektiv transport i alle dele af Danmark. Det er Trafikstyrelsen, der hvert år fastsætter et loft for, hvor meget priserne i den kollektive transport må stige. Takststigningsloftet for 2024 er påvirket af høj inflation og stigende energipriser i 2022.
Prisen på togbilletter er generelt steget mindre end andre transportformer og forbrugerprisindekset i perioden 2016 - 2023 jf. Danmarks Statistik
Fremtidens førerløse S-tog
DSB har afsluttet prækvalifikationsfasen i forbindelse med udbuddet af minimum 226 nye, fuldautomatiske S-tog. Tre togproducenter er blevet prækvalificeret og kan byde på Fremtidens førerløse S-tog: Alstom, CAF samt et konsortium bestående af Stadler og Siemens. Det er tre stærke og erfarne togproducenter, hvilket vil sikre sund konkurrence og en robust udbudsproces. De tre prækvalificerede udbydere har gennem tiden bevist, at de har evnerne til at udvikle, producere og levere tog af høj kvalitet.
DSB vil forpligte den kommende leverandør til at minimere klimapåvirkningen ved produktionen af de nye S-tog. Herudover bliver leverandøren forpligtet til en langsigtet klimaplan, der skal sikre løbende reduktioner i klimabelastningen i forbindelse med S-togenes vedligeholdelse. Ambitionsniveauet er Paris-aftalen.
Det er forventningen, at kontrakten for leverancen og vedligeholdelsen af de nye S-tog vil blive indgået i 1. halvår 2025, og at de første nye S-tog vil blive sat i drift på Ringbanen omkring 2030.