•  Resultat før skat på 397 mio. kr. Resultatet er 259 mio. kr. mindre end i samme periode sidste år. Korrigeret for poster af engangskarakter - væsentligst indtægter i 2014 og omkostninger i 2015 - er resultat før skat forbedret med 41 mio. kr.
• Rentebærende gæld, netto er i årets første ni måneder nedbragt med 1.712 mio. kr. og udgjorde 7.602 mio. kr. pr. 30. september 2015 mod 9.314 mio. kr. ultimo 2014 og 9.553 mio. kr. pr. 30. september 2014
• Kundetilfredsheden er steget til 7,6, og antal kunder er steget med 2 procent trods store sporarbejder
• Fortsat god operatørrettidighed – men kunderettidigheden i Fjern- & Regionaltog samt Øresund er faldet sammenlignet med tilsvarende periode i 2014
• Tillægskontrakt indgået i 3. kvartal 2015 reducerer kontraktbetalingen med 300 mio. kr. årligt fra 2016 

”Tillægsaftalen til kontrakten betyder, at DSB får ro og klarhed om virksomhedens rammevilkår.”
Bestyrelsesformand Peter Schütze

Resultat for perioden 1.-3. kvartal 2015
Resultat for perioden 1.-3. kvartal 2015 udgør 397 mio. kr. før skat og 475 mio. kr. før skat korrigeret for poster af engangskarakter, hvilket er 41 mio. kr. bedre end resultatet for samme periode sidste år. DSB har som ventet haft færre passagerer i trafikken over Storebælt i forbindelse med de store sporarbejder på Vestfyn, men dette tab mere end opvejes af flere passagerer i særligt den sjællandske regionaltrafik og på S-banen. Med de kortere rejser har DSB dog færre passagerindtægter end i samme periode sidste år.

Det er samlet set forventningen, at årets resultat vil udgøre i størrelsesordenen 600-700 mio. kr. før skat og  poster af engangskarakter.

Analyse af DSB’s togdriftsøkonomi for 1.-3. kvartal 2015
DSB har også for denne delårsrapport gennemført en analyse af togdriftsøkonomien fordelt på de aktivitetsområder, der er fastlagt i trafikkontrakten for 2015-24 med Transport- og Bygningsministeriet. Analysen offentliggøres parallelt med delårsrapporten.

Det er lagt til grund for analysen, at statens kontraktbetaling til DSB fuldt ud finansierer stationer, systemer & kanaler (trafikplanlægning, driftsovervågning, distributionssystemer og salgskanaler) samt generelle forpligtelser. Disse aktivitetsområder finansieres med i alt 1.571 mio. kr. af den samlede kontraktbetaling. Det forudsættes, at togkørsel finansieres med 1.547 mio. kr., som samtidig tilføres passagerindtæger på  3.536 mio. kr. i perioden. Under Materiel optræder et beløb svarende til omkostningerne vedrørende forberedelse af indkøbet af nye el-tog.

DSB vil i forlængelse af delårsrapportens offentliggørelse invitere en række specialister fra transportområdet til dialog om analysens metode og resultater.

I tillæg til analysen har DSB i forbindelse med denne delårsrapport valgt at publicere analysens resultater strækningsfordelt på www.dsb.dk.

Tillægsaftale til DSB’s trafikkontrakt
Regeringen og DSB indgik den 21. september 2015 en tillægskontrakt til DSB’s 10-årige trafikkontrakt. Med tillægskontrakten reduceres DSB’s kontraktbetaling med 300 mio. kr. årligt fra 2016. Det er ligeledes aftalt, at en kommende takstreform ikke vil medføre væsentlige merudgifter for DSB, samt at opsigelse af dele af kontrakten i medfør af udbud ikke kan ske før tidligst ved køreplanskiftet i december 2020. Hertil kommer, at DSB med tillægskontrakten kan komme videre med at forberede udbud og indkøb af nye el-tog til Danmark.

Med tillægskontrakten er vilkårene for DSB lagt fast i en årrække. Den reducerede kontraktbetaling er en udfordring, som DSB vil møde gennem fortsat fokus på vækst og effektivisering.

Enklere takster i den kollektive trafik
Transport- og bygningsministeren har bedt Trafikselskabet Movia gå videre med en takstharmonisering på Sjælland og har inviteret DSB til en møderække herom. DSB, Arriva og de øvrige trafikselskaber arbejder parallelt videre med en forenkling af takstsystemerne for Fyn, Jylland og den landsdækkende trafik. DSB er stærkt optaget af at få skabt reelle og gennemgribende forenklinger med sammenhæng i takstsystemet på tværs af Storebælt.

IC4 – fremskridt og udfordringer 
I august 2015 godkendte Trafik- og Byggestyrelsen, at IC4 fremover kan køre med 3 togsæt sammenkoblet. Med dette er der fjernet en stor sten på vejen mod anvendelse af IC4 i landsdelstrafikken.

Det schweiziske ingeniørfirma Prose pegede i sin gennemgang af IC4 i december 2014 på væsentlige risici knyttet til dels konstruktionsfejl i togsættenes såkaldte powerpacks, dels revnedannelser i togsættenes aksellejekasser, som for begge kunne medføre et behov for udskiftning. Powerpacks er togsættenes energiforsyningsmodul, som indeholder motor, turbolader, kompressor, generator og kølesystem. DSB har siden arbejdet sammen med Prose om begge problemstillinger, og Prose har i september 2015 konkluderet, at der ikke er udsigt til, at hverken powerpacks eller aksellejekasser skal udskiftes. Endelig konklusion herom afventer for akselejekasserne dog en stresstest, ligesom der vedrørende powerpacks vil være behov for fortsatte udbedringer.

Uafhængig af ovenstående Prose-undersøgelse har DSB konstateret et behov for en renovering af motorer mv. i konsekvens af, at IC4- og IC2-togsættene har kørt mindre og i et andet køremønster end forudsat. Der er i den forbindelse foretaget en nedskrivning af værdien af powerpacks, herunder motorerne, med i alt 87 mio. kr.

Der er kørt cirka 50 procent flere km med IC4- og IC2-togsæt i de første 9 måneder af 2015 sammenlignet med samme periode sidste år. IC4-togsæt anvendes i regionaltrafik samt i et vist omfang i intercitytrafik. Der er i september måned kørt 456.000 km med IC4, svarende til 12 procent af månedens samlede dieseldrevne produktion.

Ny organisering med fokus på DSB’s kerneprocesser
DSB har foretaget en justering af sin organisation, som skal skærpe virksomhedens kundefokus yderligere. Organiseringen afspejler således de to kunderettede kerneprocesser. Aktiviteter knyttet til kundebetjening før rejsen (eksempelvis produkter, salg og distribution) er samlet i Kommerciel, og aktiviteter knyttet til selve togrejsen er samlet i Drift. Øvrige enheder bidrager til styring og støtte for de to kerneprocesser.

Med ændringen er DSB Vedligehold A/S – fortsat som selvstændigt aktieselskab – sammen med Togkørsel en del af direktørområdet Drift. Det giver mulighed for bedre sammenhæng i den samlede togdriftproces.

Kommercielle tiltag
I forlængelse af sommerens sporarbejde iværksatte DSB i august en Orange-kampagne. Kampagnen medførte salg af mere end 80.000 Orange-rejser, eller næsten tre gange flere end i samme periode i 2014.

DSB lancerede i august betaling med MobilePay I DSB’s app, og mere end 40 procent af billetkøb i app’en betales nu med MobilePay. DSB har ligeledes gjort det muligt for pendlere at købe pendler-pladsbilletter i både billetautomater og i DSB’s app, ligesom DSB arbejder på at åbne for køb af orangebillet i app’en.

Disse produkttiltag skal bidrage til at øge selvbetjeningsgraden blandt DSB’s kunder yderligere. Dette understøttes også af, at billetsalgene på København H og i Kastrup Lufthavn indrettes med flere billetautomater og mulighed for assisteret selvbetjening.

Øget fokus på datasikkerhed
DSB har haft to hændelser med potentiel risiko for datasikkerheden. Den ene hændelse vedrørte fejludsendelse af omkring 10.000 emails med kundeinformationer, mens den anden vedrørte eksponering af data internt i DSB. Der er ikke tegn på, at der er sket misbrug. DSB har oprettet en ny særlig IT-sikkerhedsafdeling og vil gennemføre en målrettet indsats for at sikre maksimal datasikkerhed til beskyttelse af kundeinformationer og sikring af virksomhedens drift.

Afledte tab knyttet til inddrivelser
Som følge af blandt andet problemerne knyttet til SKAT’s inddrivelser har DSB i 3. kvartal 2015 revurderet hensættelse til imødegåelse af tab på kontrolafgifter, så denne er øget med 21 mio. kr. DSB har fokus på forældelsesfrister, som skal overholdes for at opretholde krav på fordringerne.

Omdømme
Omdømmet er fortsat sårbart. I tredje kvartal kunne DSB notere en tilbagegang på 3,5 point siden sidste kvartal. Tilbagegangen dækker over store regionale forskelle i udviklingen – således er omdømmet i hele hovedstadsområdet stigende – mens det er i tilbagegang i alle andre regioner.

Tilbagegangen i omdømmet ses hos både brugere og ikke-brugere. Dog kan det konstateres, at brugere har en markant bedre opfattelse af DSB i forhold til ikke-brugere. Der er endvidere en tendens til, at jo oftere danskere benytter DSB, desto bedre opfatter de virksomheden.

”Vi har fastholdt vores kundetilfredshed og haft passagervækst i 2015 trods de mange sporarbejder. Det er meget tilfredsstillende og peger på en god kundehåndtering hos DSB’s frontpersonale.”
Administrerende direktør Flemming Jensen

Læs rapporten

Læs analyse af DSB’s togdriftsøkonomi for 3. halvår 2015