Vær med i Danmarks største tegnekonkurrence

Vær med i Danmarks største tegnekonkurrence

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
30. marts 2007 kl. 14:24

184 børn kan vinde en togrejse til hele familien


I anledning af DSB Døgnet afholder DSB Danmarks nok største tegnekonkurrence for børn og barnlige sjæle.


DSB opfordrer alle tegneglade i hele Danmark til at vise deres oplevelse af en rejse med DSB og slippe fantasien løs. Der er ingen grænser for, hvad man kan tænke på, drømme om eller opleve på en rejse med tog.


Tegningen skal afleveres på en DSB- eller S-togsstation inden den 11. maj. Alle tegninger vil blive udstillet på stationer over hele landet under DSB Døgnet den 18. maj.


På 52 DSB-stationer og 40 S-togsstationer vil der blive uddelt præmier til de bed-ste tegninger. 1. præmien er gæstebilletter til en familie (to børn og to voksne) til en valgfri rejse på standard med DSB-tog i Danmark. Der er både præmier til den bedste tegning lavet af børn under 6 år og til den bedste tegning lavet af børn og barnlige sjæle på 6 år og derover. 2. præmien er et Brio-togsæt til børn under 6 år og en Harry dukke til børn på 6 år og derover.


Tegningen skal være i A4-størrelse. På bagsiden skal der stå navn, adresse, tele-fonnummer, mailadresse og alder.


Læs mere på www.dsb.dk/dsbdoegnet.