Sådan behandler vi dine personoplysninger, når vi udsteder en kontrolafgift

Når S-togrevisoren eller togføreren udsteder en kontrolafgift, registreres en række oplysninger om dig, herunder dit navn, din adresse, din fødselsdato og eventuelt dit CPR-nummer. S-togrevisoren/tog­føreren bruger oplysningerne til at fin­de dig i CPR-registret for at sikre, at kontrolafgiften udstedes til den rigtige person. Desuden regi­streres oplysning om kontrolafgiftens størrelse og årsagen til udste­delsen heraf.

S-togrevisoren/togføreren tager normalt et billede af den legitimation, du viser, samt af din kvittering for modtagelse af kon­trolafgiften. Billederne giver en ekstra sikkerhed for, at de rigtige oplysninger registreres ved ud­ste­del­se af kontrolafgiften og kan være til hjælp i sager, hvor legitimation misbruges af en tredje person.

Formål

Formålet er at udføre billetkontrol i DSB’s tog samt udstede kontrolafgifter til kunder uden gyldig billet.

Hjemmel

Personoplysningerne indsamles med hjemmel i Jernbanelovens § 14 og er nødvendige for, at vi kan udstede og op­kræ­ve kontrolafgiften hos dig. Du kan læse mere i de fælles landsdækkende rejseregler.

Behandlingsgrundlag

Vores behandlingsgrundlag er databeskyttelsesforordningens artikel 6. stk. 1, litra e samt for så vidt angår CPR-nummer, databeskyttelseslovens § 11.

Betaling og videregivelse af oplysninger

Hvis du betaler kontrolafgiften i forbindelse med udstedelse af kontrolafgiften, registrerer vi ingen personoplysninger om dig.

Hvis du ikke betaler kontrolafgiften efter udløb af den angivne frist og efter modtagelse af rykker­skr­i­vel­ser, kan fordringen overgives til inddrivelse hos SKAT.

Opbevaring af oplysninger

Personoplysningerne sendes fra S-togrevisorens/togførerens håndholdte udstyr til DSB’s servere senest 15 minutter efter udstedelsen af kontrolafgiften. Personoplysninger findes herefter ikke længere i det håndholdte udstyr.

Regnskabsoplysninger opbevares i overensstemmelse med bogføringslovens regler, dvs. løbende år + 5 år.

Fotos af legiti­mation slettes altid senest seks måneder, efter at kontrolafgiften er betalt eller af­skre­vet.

Dataansvarlig

Dataansvarlig er:

DSB, Telegade 2, 2630 Taastrup

CVR 25050053         

Tlf: 70 13 14 15

Mail: kundehenv@dsb.dk

Dine rettigheder

Læs om dine rettigheder i DSB’s generelle privatlivspolitik.