Statusrapport 1. halvår 2022
Hverdagen i toget har i 1. halvår af 2022 været præget af Coronakrisen og øget hjemmearbejde. Kundeambassadøren har modtaget lidt færre klager end samme periode 2021. Sager anlagt mod DSB i Ankenævnet for Bus, Tog og Metro er steget en smule ift. 2021.
Klager til DSB’s Kundeambassadør
I 1. halvår af 2022 har 208 kunder valgt at benytte sig af muligheden for at få en afgørelse truffet af DSB genbehandlet hos Kundeambassadøren. 57% af alle klager omhandler kontrolafgifter.
Tendenser
Hovedparten af klagerne i 1. halvår af 2022 vedrører forsat kontrolafgifter. Der er dog sket et betydeligt fald, hvilket skyldes et fald i klager fra pendlere over en kontrolafgift. Der er sket en betydelig stigning i kategorien ’Undervejs på rejsen’, hvilket hovedsageligt er klager i forbindelse med en akut forsinkelse. Selvom Kundepunktligheden samlet for halvåret lå højere end målsætningen, var den i perioder påvirket af stormvejr, tekniske fejl, sporarbejder og reduceret drift på visse strækninger. Klager over DSB-produkter er på niveau med samme periode sidste år.
Anbefalinger
Baseret på individuelle kundeklager og egne observationer har Kundeambassadøren afleverede 5 principielle anbefalinger til DSB i 1. halvår af 2022. De er alle accepteret af DSB.
Læs hele rapporten Kundeambassadørens Statusrapport 1. halvår 2022