Statusrapport 2. halvår 2017

Knap 500 kunder klagede i 2017 til Kundeambassadøren – flest klager over rejsekort og kontrolafgifter.

19. februar 2018

Klager til DSB’s Kundeambassadør

Kundeambassadøren har fået færre klager i 2017 end i de foregående år. I andet halvår af 2017 har 191 kunder indgivet en klage og for hele 2017 var klageantallet 487. Der har tilsvarende været et generelt fald i det samlede antal klager til DSB.

Det er fortsat ca. 1/3 der får medhold i deres klage til Kundeambassadøren.

Tendenser

Kontrolafgifter udgør op mod halvdelen af klagerne til Kundeambassadøren. Samtidig er der sket en stigning i klageandelen over rejsekort og forsinkelser.
Flere kunder end i de tidligere år har i 2017 valgt at klage til Ankenævnet efter en rejse med DSB.

Anbefalinger

I 2017 har Kundeambassadøren afleveret 27 principielle anbefalinger til DSB om justeringer i regler, kundevejledninger, serviceudbud mv. DSB har accepteret 26 anbefalinger, og én er taget til efterretning.

Læs den fulde rapport her (pdf).