Statusrapport 2. halvår 2025
I 2. halvår af 2025 modtog Kundeambassadøren flere klager end i 1. halvår. Andelen af klager, der går videre til Kundeambassadøren efter behandling i DSB Kundeservice, er dog faldet, da der i samme periode har været en stigning i klager til Kundeservice.
Klager til DSB’s Kundeambassadør
I 2. halvår af 2025 har 270 kunder benyttet sig af muligheden for at få en afgørelse truffet af DSB genbehandlet hos Kundeambassadøren.
Samlet for året er der sket en stigning i klager til Kundeambassadøren med 4%. Andelen af klager, der går videre til Kundeambassadøren efter behandling i DSB Kundeser-vice, er faldet, da der i samme periode er sket en forholdsmæssig større stigning i klager til DSB Kundeservice.
Flere klager til Kun-deambassadøren skal sammenholdes med, at der i perioden er foretaget samme antal rejser med DSB som i samme periode i 2024.
Tendenser
Det er fortsat kategorien ”Undervejs på rejsen”, der udgør den største andel af klagerne til Kundeambassadøren, hvoraf langt hovedparten er klager i forbindelse med en forsinkelse.
Klager over en kontrolafgift udgør også en betydelig andel. Antalsmæssigt er der dog sket et lille fald sammenlignet med sidste år. Hovedparten af disse klager vedrører mobilbilletter, men der ses i år en større spredning i årsagen til en kontrolafgift. DSB har i perioden udstedt lidt færre kontrolafgifter end for perioden sidste år.
Andelsmæssigt ligger klager over billetprodukter ret stabilt. Antalsmæssigt er der dog sket en lille stigning. I andet halvår af 2025 er det klager over Pendlerkort, herunder klager over Tak Pendlerordningen, der hyppigst giver anledning til en klage.
Anbefalinger
Der er i andet halvår af 2025 afleveret fire anbefalinger til DSB, som alle er accepterede.