Tag toget fra Odense til Aarhus
Kom til Aarhus fra Odense på lidt over 1 time og 30 minutter
Tag toget fra Odense til Aarhus
Kom til Aarhus fra Odense på lidt over 1 time og 30 minutter
Du kan nemt komme til den jyske storby fra Odense, når du rejser med toget. Den hurtigste afgang har dig i Aarhus på lidt over 1 time og 30 minutter. Kan du finde en af vores Orange-billetter, koster turen fra bare 70 kroner. Kombineret med vores mere end 30 daglige afgange, får du en hurtig, billig og behagelig tur.
✔ Rejsetid ca. 1 time og 35 minutter med InterCityLyn
✔ Orange-billetter fra 70 kroner
✔ Vælg blandt mere end 30 daglige afgange
✔ Få adgang til lounge og ekstra service med DSB 1’
✔ En voksen kan tage to børn under 12 år med gratis.
Lidt over 1 time og 30 minutter fra Odense til Aarhus
Det er både nemt og hurtigt med toget, når du skal fra Odense til Aarhus. Lyntoget bringer dig frem på lidt over 1 time og 30 minutter, mens det tager ca. 1 time og 40 minutter med InterCity-toget.
Vi har gratis internet på alle togafgange samt strømstik ved alle sæder. Det betyder, at du kan arbejde, mens du kommer hurtigt frem til Aarhus. Der er selvfølgelig også rig mulighed for afslapning i de bløde sæder.
Tag en snack med på turen fra 7-Eleven på Odense Station, eller snup en hurtig kop kaffe på Aarhus H, inden turen går videre.
Rejs fra Odense til Aarhus fra bare 70 kroner
Med DSB kan du komme billigt til Aarhus. Vi har nemlig flere Orange-billetter på strækningen Odense – Aarhus fra bare 70 kroner.
Der er altså mange penge at spare, hvis du rejser på en Orange-billet. Vi sætter vores billige billetter til salg ca. 2 måneder før rejsetidspunktet.
Ved du allerede nu, at du skal rejse på strækningen, er det bare med at holde øje. Det, du sparer, kan du jo eventuelt bruge på noget lækkert til turen.
Du kan også nyde en kop kaffe, mens du venter på dit tog.
Tag to børn under 12 år gratis med på din billet
Børn i alderen 0-11 år rejser normalt gratis med toget i selskab med en voksen. Du kan nemlig tage op til to børn under 12 år med på din egen billet, når du rejser. Det gælder for alle billetter til Standard.
Børn i alderen 12-15 år rejser ikke gratis, men de får rabat på deres Børnebillet. De kan også tage ét barn gratis med på deres egen billet.
Husk at booke pladsbilletter, hvis I vil være sikker på at sidde sammen under hele turen.
Planlæg din tur med vores mere end 30 daglige afgange
Vi har mere end 30 daglige afgange til Aarhus fra Odense. Du kan frit vælge mellem dem på dagen, hvis du har en Standard-billet. Du får nemlig samme fordele og komfort på alle togafgangene.
Du kan nemt finde en afgang, som passer ind i din kalender. På den måde skal du ikke være bekymret, hvis der pludselig dukker noget uventet op.
Kombineret med den korte rejsetid til Aarhus, kan du også nemt tage en spontan tur. Det gør din rejse, både den planlagte og spontane, meget mere fleksibel, hurtig og nem.
DSB 1’ giver adgang til lounge og ekstra service
Når du rejser på strækningen Odense – Aarhus med DSB 1’, får du fri adgang til vores DSB 1’ Lounge på begge stationer. Her kan du booke mødelokaler til 6 eller 12 personer, nyde lækre forfriskninger samt læse dagens avis.
Snup også en gratis kaffe, te eller vand i 7-Eleven, inden du stiger på toget. Du skal bare vise din billet til DSB 1’. Under selve turen til Aarhus serverer vi en lækker morgenmad for dig indtil kl. 10 samt lidt sødt i løbet af dagen.
Du har også fri adgang til aviser, kildevand, te og kaffe på toget.