• Resultat før skat på 386 mio. kr. er 80 mio. kr. mindre end i samme periode sidste år. Korrigeret for poster af engangskarakter er resultat før skat 23 mio. kr. bedre
• Rentebærende gæld, netto er nedbragt med 997 mio. kr. og udgør pr. 30. juni 2015 8.317 mio. kr. mod 9.314 mio. kr. ultimo 2014 og 10.047 mio. kr. pr. 30. juni 2014
• Banedanmarks infrastrukturarbejder har givet udfordringer i 1. halvår og forventes også at påvirke resultatet for 2. halvår
• Fortsat god operatør-rettidighed – dog er kunderettidigheden i 2. kvartal 2015 udfordret af de omfattende infrastrukturarbejder
• Omdømmet er stigende men fortsat lavt

”Med afslutningen af ”Et Sundt DSB” er det naturligt at lukke dette kapitel i DSB’s historie. Ser man tilbage på det DSB, der var tilbage i 2011, er det på mange måder en anden virksomhed, vi ser på i dag. DSB er i dag en mere effektiv virksomhed, der har overskud, og en betydelig del af gælden er blevet afviklet. Virksomheden er blevet mindre med en mere enkel organisation ogleverer samtidigt bedre på rettidigheden. DSB både kan og skal fortsat øge sin effektivitet, produktivitet og rettidighed.”
Bestyrelsesformand Peter Schütze.

Resultat for 1. halvår 2015 er på niveau med resultatet for samme periode sidste år.
Resultatet for første halvår blev noget bedre end forventet. Effektiviseringerne under ”Ét sundt DSB” slog kraftigere igennem, og passagerindtægterne har udviklet sig bedre end forudsat. Effekten af de omfattende infrastrukturarbejder – ikke mindst lukningen af det ene spor på Vestfyn i godt 100 dage – har haft den forventede negative effekt på 1. halvår 2015. Der forventes en fortsat negativ påvirkning i 2. halvår, men den samlede effekt for året er det for tidligt at udtale sig om.

Samlet set er forventningen et årsresultat i størrelsesordenen en halv mia. kr. før skat og poster af engangskarakter.

Analyse af DSB’s togdriftsøkonomi for 1. halvår 2015
Med udgangspunkt i den nye trafikkontrakt lancerede vi sammen med delårsrapporten for 1. kvartal 2015 det første bud på en analyse af DSB’s togdriftsøkonomi for 2014 med henblik på at vurdere, hvordan 2014 økonomien ser ud fordelt på de aktivitetsområder, der er fastlagt i trafikkontrakten 2015-2024 med Transport- og Bygningsministeriet.

Vi er nu kommet et skridt videre, og som supplement til halvårsrapporten for 2015 er udarbejdet en analyse af resultaterne for de enkelte aktiviteter for 1. halvår.

I analysen optræder omkostningerne vedrørende materiellet som en selvstændig aktivitet. Det samme gælder stationer samt systemer & kanaler, som består af trafikplanlægning, driftsovervågning, distributionssystemer og salgskanaler. Det imødekommer aktivitetsopdelingen i trafikkontrakten og skaber transparens i driftsresultatet for togkørsel.

I analysen er det lagt til grund, at passagerindtægterne på ca. 2,4 mia.kr. finansierer togkørsel. Af en trafikkontraktbetaling på ca. 2,1 mia. kr. finansierer ca. 1. mia. kr. togkørsel, ca. 0,3 mia. kr. stationer og ca. 0,7 mia. kr. systemer & kanaler. Den anførte kontraktbetaling til materiel finansierer omkostninger til forberedelse af indkøb af fremtidens tog.

Driftsresultatet for togkørsel er vist for udvalgte togstrækninger. Tallene viser, at der er strækninger, der giver et positivt driftsresultat for DSB – eksempelvis Århus-København – det vil sige, at togkørslen isoleret set ikke behøver kontraktbetaling. Samtidig er der en række strækninger, der giver et negativt driftsresultat – typisk togkørsel på strækninger med et lavt passagergrundlag i store dele af døgnet. Togstrækningerne med overskud er dermed i et vist omfang med til at finansiere strækningerne med underskud.

Analysen af togdriftsøkonomien er udarbejdet efter relevante og robuste metoder, som vi kan stå inde for. Men som altid, når det drejer sig om at fordele omkostninger ud på aktiviteter, er der behov for skøn og fordelingsnøgler. DSB lægger op til en konstruktiv debat blandt specialisterne på dette område for at sikre fremtidig forståelse og accept af den fremtidige segmentrapportering.

Svær gennemskuelig prisstruktur i den kollektive trafik
Den kollektive trafik i Danmark er organiseret med ganske mange aktører i forhold til, at Danmark er et relativt lille land. Det gør ikke det samlede tilbud til kunderne fra den kollektive trafik i Danmark mere enkelt.

På intet område er dette mere tydeligt, end når det gælder prisstrukturen, hvor kunderne ofte har svært ved at gennemskue priserne og rationalet bag dem. Det har også Rigsrevisionen peget på. De mange selskaber med egne takstkompetencer gør det svært at nå frem til en enkel og forståelig prisstruktur. Priser og rabatter er vidt forskellige for rejser i de enkelte områder i Danmark, og det øger samtidig kompleksiteten ved rejser på tværs af landet.

Der er ikke behov for lappeløsninger, men for en helt ny og forenklet prisstruktur for den kollektive trafik i hele Danmark. Der er ingen lette veje og mange hensyn, der skal tages. Vi ser frem til at gå i dialog med myndighederne og de øvrige selskaber med udgangspunkt i kundernes behov for en enkel landsdækkende prisstruktur, og ikke i hvad der er bedst for det enkelte selskab, heller ikke DSB.

Ny økonomimodel for Rejsekortet
En ny økonomimodel for Rejsekortet er på plads. DSB har deltaget aktivt i arbejdet med at finde en mere holdbar løsning for Rejsekort A/S. Den nye økonomimodel betyder øgede omkostninger for DSB i forhold til tidligere.

Udfasning af klippekort
Antallet af udstedte rejsekort nåede i 1. halvår 2015 1,5 mio. Det høje antal udstedte rejsekort skal ses i lyset af den endelige udfasning af klippekort i hovedstaden ultimo juni.

IC4 er stadig en udfordring for DSB
DSB fokuserer fortsat på at udvikle IC4- og IC2-togsættene i overensstemmelse med anbefalingerne fra schweiziske Prose og SBB. Det er et kompliceret og udfordrende arbejde med mange usikkerheder. DSB tager et skridt ad gangen og sætter kun togsættene i drift i takt med, at driftsstabiliteten er acceptabel.

Ultrafine partikler
DSB arbejder målrettet med at reducere påvirkningen af både kunder og medarbejdere fra ultrafine partikler og andre luftemissioner.

DSB har besluttet at gennemføre en række tiltag som prototyper på to ME lokomotiver for at få afklaret de tekniske, sikkerhedsmæssige, miljømæssige og økonomiske forhold som grundlag for en eventuel udbredelse til den resterende del af flåden. Det drejer sig om installation af en katalysator til reduktion af blandt andet partikler og en spoiler til bortledning af udstødningen væk fra vognene samt om en motoropgradering til sikring af et lavere forbrug af smøreolie, renere forbrænding og lavere forbrug af dieselolie. Arbejdet med prototyperne er igangsat og en konklusion forventes i foråret 2016.

DSB kortlægger aktuelt omfanget af problemet på værkstederne og overvejer mulige tiltag. DSB er i tæt dialog med Arbejdstilsynet om problemstillingen.

Fokus på passagererne
Passagerindtægterne faldt med 2 procent i forhold til 1. halvår 2014. Det skal ses i sammenhæng med de omfattende sporarbejder. Hertil kommer flere korte rejser og rejser til lavere takst. Det er et fokusområde for DSB at øge passagerindtægterne i de kommende år.

DSB har stor fokus på kunderettede tiltag, der kan understøtte øget rejsevækst. I juni introduceredes frit, gratis og forbedret internet for alle rejsende i IC3, IC4 og IR4 og samtidig blev internetforbindelsen opgraderet fra 3G til 4G. Vi samarbejder med Banedanmark og teleselskaberne om at øge teleselskabernes dækning langs skinnerne, så internetforbindelsen bliver mere stabil.

I juni måned indførte vi også et nyt prisberegningssystem for orange-billetter, som ligner flybranchens prissystemer. Med det nye system får kunder, der er fleksible i forhold til rejsetidspunkter mulighed for billigere rejser. Samtidig har vi netop lanceret betaling via Mobile Pay af billetter købt via vores DSB app og www.dsb.dk for at gøre det lettere at købe en rejse hos DSB.

”Der skal lyde en stor tak til medarbejderne for at sikre, at DSB er kommet så langt,
og for den fine modtagelse alle har været med til at give mig.”
Flemming Jensen, administrerende direktør.

Læs halvårsrapporten

Læs analyse af DSB’s togdriftsøkonomi for 1. halvår 2015